Svampe og avocado på surdejsbrød


Surdejsbrød med svampe og avocado er virkelig en favorit i disse dage – og Martin og jeg har nydt denne ret til morgenmad et par gange i løbet af de sidste uger. Dagens udgave er med pocheret æg og avocadomos, men ellers har vi lavet spejlæg til og anrettet med en håndfuld salat på hver tallerken.
En af de skønne efterårsretter, som gør sig virkelig godt som et måltid på alle tidspunkter af dagen.
Martin har lidt en ting for retter med svampe i øjeblikket og kom forleden hjem med et lækkert miks af blandede økologiske bøgehatte, champignon og kejserhatte fra supermarkedet, som blandt andet blev brugt til denne lækre ret.
Prøv også: Opskrift på lækre surdejsboller >>
Svampe og avocado på surdejsbrød
- 2 skiver surdejsbrød eller en halv bolle (eller andet godt brød)(
- Svampe
- 250 g champignon, eller blandede svampe, rensede
- 1 tsk smør
- 1 spsk piskefløde, (kan undlades)
- Avocadomos
- 1 avocado
- 1 citron, 1 spsk. citronsaft herfra
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 knivspids røget paprika, eller chiliflager
- Derudover
- 1 håndfuld krydderurter, fx timian eller purløg
- 1 æg, pocheret eller spejlæg
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Svampe
Rist svampene på en meget varm pande i smør under konstant omrøring.
Når de har taget farve og er blevet super lækre, slukkes for varmen og en spsk. piskefløde tilsættes. Dette kan undlades, men det giver svampene en super lækker cremethed, som er ganske uimodståelig.
Avocadomos
Mos avocadoen med en gaffel og smag til med citronsaft, salt, peber og krydderi. Prøv også at komme lidt spidskommen i, chilisauce eller tabasco.
Serveres på en skive lækkert brød – gerne surdej eller en anden favorit – med et spejlæg eller pocheret æg.
Næringsindhold

Pr. pers.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Alle mine yndlingsting i en ret! Fantastisk.
Jeg kan anbefale politikens svampebog, billederne er ret gode, så det er nemmere at genkende de gode svampe. Selv for mindre erfarne svampejægere som jeg ;-)
Godt tip! Den vil jeg da lige se om vi ikke kan finde et sted :)
– og ja, det er virkelig også en yndlingsret herhjemme i efteråret ♡
Kh AC
Det lyder godt!
Men egentlig kikker jeg i dag indenfor her hos dig fordi jeg lige vil fortælle at jeg i mit seneste indlæg linker til din blog – fordi jeg synes du er super dygtig :-) Min egen blog er ikke så stor, så jeg skaffer dig nok ikke en mængde nye læsere, men jeg ville lige fortælle det alligevel :-)
God mandag til dig!
Kh Nana
Tusind tak for din søde hilsen, Nana ♡ Det vil jeg glæde mig til at læse :)
dejlig mandag til dig
Kh AC
Jeg sidder her på arbejde i frokostpausen og bliver vildt sulten efter den ret. Nu glæder jeg mig ekstra ekstra meget til jeg har fridag i morgen ;-)
Hvor skønt :) Rigtig dejlig fridag til dig i morgen ♡
Kh AC
Wow. Add to favourites. Al min yndlingsmad i én ret. Du er go!
Hvor dejligt! Det er virkelig også lækkert, så du må endelig prøve den af ♡
Har netop lavet, og NYDT denne ret sammen med min mand. Vi blev hurtigt enige om, at lave den til brunch til børnene i weekenden. Så lækkert ?
Hvor er det skønt at høre ♡ Tak for din søde hilsen