Bagt havregrød med rabarberkompot


Bagt havregrød kan med lidt god vilje, næsten kaldes en morgenmads crumble – og skal den være endnu sprødere, så kan halvdelen af havregrøden erstattes af knas fra panderistet havregryn med honning, kerner, frø og nødder.
Da jeg fortalte Julie om den opskrift på bagt havregrød, som jeg havde lavet tidligere på dagen, med vanilje, rabarberkompot og drysset med sukker som bliver sprødt i ovnen – så sukkede hun næsten sagligt og sagde, at sådan en kunne hun virkelig godt tænke sig i weekenden … så det skal hun have!
Bagt havregrød med rabarber
- 1 dl rabarberkompot
- 1 tsk smør
- 1 dl havregryn, grovvalset
- 2 dl vand
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 1 dl mælk, eller havremælk
- 10 mandler, finthakkede
- flagesalt
- 1 tsk rørsukker, eller brun farin
- 1 tsk havregryn, finvalset
Rabarberkompot laver jeg først efter denne opskrift.
Kom havregryn, vand og salt i en gryde og kog op under omrøring.
Kog ind til grøden er lind og tilsæt så mandelmælk eller mælk, vaniljepulver og hakkede mandler.
Smør en ovnfast skål/ramakin med smør og kom rabarberkompot i bunden.
Fordel grøden over, drys med havregryn og sukker og bag i ovnen ved 200 grader varmluft i 10 minutter.
Server gerne med en lille smørklat og hvis den ønskes sødere, så er en lille smule honning dejligt sammen med.
Morgenmadscrumble er hermed mit nye favoritord:-) Den slags spiser man da alt for lidt af!
Helt, helt enig ;)
Hej Ann-Christine.
Det er så hyggeligt, at følge din blog!
Jeg lavede den bagte havregrød med hjemmelavet æblemos – det kan altså også anbefales.
Rigtig god hellig-mandag!
Kh. Emma
Det er dejligt at høre!
♥
Uhmm, det lyder som et lækkert treat med æblemos også!
Skøn tirsdag til dig
Kh AC
Endelig er der rabarber i haven. Crumble i mandags som en dejlig afslutning på påsken. Den smager dejligt med grovmel i en kage. Til morgenmad i dag havregrød med rabarberkompot. Det er den skønneste morgenmad. Den opskrift havde jeg helt glemt hen over vinteren.
Ja, det er virkelig så dejligt! Jeg har også været i gang med den første høst herhjemme og deler en ny skøn rabarberopskrift i morgen ♡
Tak for din søde hilsen
Kh AC
hej, vil lige sige tak for denne opskrift, jeg kan på grund af sygdom og opperationer i ansigtet kun spise blød mad, hvilket jeg syndes er lidt svært at finde gode opskrifter til, men denne her smager faktisk ret godt og det er sagt af en der normalt ikke bryder sig om havregrød :-) VH Anita wedel
Kære Anita,
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften.
Rigtig god bedring til dig
Kh AC