Bananpandekager
Her får I min bedste opskrift på bananpandekager med havregryn.
De er virkelig skønne og bliver altid spist med stor fornøjelse, året rundt. Om sommeren spiser vi bananpandekager med græsk yoghurt, friske bær og om vinteren med æbler, bananskiver, nødder og frø. Topping kan man variere helt som man har lyst til og alt efter hvad man har på lager. Hvis I er heldige at have et par bananpandekager i overskud, så smager de også godt kolde og de er et hit i børnenes madpakke, som en lille sød dessert.
Prøv også: min opskrift på lækker havregrød >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bananpandekager
- 2 banan, modne
- 3 æg
- 30 g finvalset havregryn
- 60 g fuldkornshvedemel
- 0,50 tsk bagepulver
- 0,50 tsk stødt kardemomme
- 0,50 tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
- 1 spsk smør
- Til servering
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- 100 g jordbær
- 75 g blåbær
- 4 stængler frisk mynte
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Mos bananerne til bananmos med en gaffel og pisk bananmosen sammen med æg. Vend havregryn, fuldkornshvedemel, bagepulver, krydderier og salt sammen i en skål og vend det i bananmosen med æg.
Varm en pande op til middelhøj varme og kom en klat smør på. Lad smørret bruse af og kom pandekagedejen på panden i klatter med en spiseske. Steg først bananpandekagerne 2-3 minutter på den ene side og vend dem når de er gyldne og steg videre på den anden side.
Servering
Server på tallerkener eller et fad med græsk yoghurt, friske bær og mynte.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg synes det er ærgerligt du har ændret opskriften fra dl mål til g.
Og er opskriften ikke blevet mindre pr person?
Men de smager så skønt altså 😀
Hej Berit
Opskriften er samme mængde, men g er blot mere præcist en dl, så man kan være mere sikker på at resultatet er ens fra gang til gang
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine!
Laver de her pandekager ret ofte. De er super gode, glutenfri (hvis man bruger dit forslag til anden mel) og ikke mindst sukkerfri :)
Meeeen hvorfor ændrer du en rigtig god opskrift nu? Du har ændret dl mål til g? Mega irriterende – nu skal man hælde op på vægten og måle i stedet for bare at hælde direkte fra et dl mål. Dit alternativ til hvilken type mel man kan bruge i stedet for fuldkornshvedemel, var også rigtig god.
Nu husker jeg jo den gamle opskrift men synes det ville være bedre for alle andre med hvordan det stod før :)
De bedste hilsener,
Toni
Hej Toni
Hvor er det dejligt du har glæde af opskriften :)
Mål i dl er anført i tips under opskriften, lige som alternative forslag til mel. Jeg har ændret måleangivelsen, da gram er mere retvisende og det giver god mening at måle i gram hvis man ganger opskriften op til mange. Om mængder på fx mel og havregryn skal stå i gram er altid en smagssag og man kan være for og imod. Jeg oplever at det for de fleste giver bedst mening med gram, da det er mere præcist.
Kh Ann-Christine
De er SÅ gode de pandekager her! 🙏🏼
Tusind tak! Det er jeg glad for du synes :)
Kh Ann-Christine