Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/banankage/

Banankage

Lørdag eftermiddag bagte Julie og jeg en lækker, lækker banankage sammen.

Saftig, svampet og med masser af banansmag – lige som sådan en skal være

Min opskrift på banakage får I her, den er utrolig nem, smager virkelig lækkert, er hurtig at lave og kræver nærmest kun, at man har overmodne bananer på lager. De giver nemlig den absolut bedste og sødeste banansmag i kager

PT60M

Banankage

6-8 pers.    60 min.
6-8 pers.
Ingredienser
  • 150 g blødt smør
  • 5 meget modne bananer, most
  • 1 vaniljestang, kornene herfra
  • 175 g sukker
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 4 æg
  • 40 g hakkede valnødder
  • Smør til at smøre formen
Udskriv opskrift
60 min.
Fremgangsmåde

Skrab kornene ud af vaniljestangen og skil dem med lidt sukker på et skærebræt. Kom halvdelen af sukkeret, vanilje og det bløde smør i en skål og pisk det sammen. I en anden skål pisks æg og den anden halvdel af sukkeret til en luftigt æggesnaps. Vend indholdet fra de to skåle sammen og rør bagepulveret ud i mel og rør det i dejen. Vend de mosede bananer i sammen med de hakkede valnødder.

Smør kageformen og kom dejen i, bag den ved 175 grader varmluft i 45 minutter. Lad kagen køle af på en rist og pynt den derefter. Vi pyntede først med smeltet mørk chokolade, dernæst med smeltet hvid chokolade. Rørte lidt rundt til et marmormønster, dryssede med hindbærstøv fra frysetørrede hindbær og til sidst lidt spiselige guldflager … en anelse overdådigt måske.

P.S. Denne banankage vil helt bestemt også gøre sig rigtig godt med grofthakket mørk chokolade rørt i dejen. Jeg vil forslå 70 % chokolade og omkring 70 gram.