Æblegranola
Her får du min opskrift på en lækker æblegranola, som er knasende sprød, og med en naturlig sødme fra æblemos som er genial at bruge i hjemmelavet granola. Æblemosen samler gryn, kerner og nødder til sprøde stykker granola, som er ualmindelig lækre at snacke og helt geniale til at toppe på køleskabsgrød, yoghurt og smoothiebowls.
Denne granola med æblemos laver jeg i en dejlig efterårsvariant, tidspunktet på året hvor man helt naturligt skruer lidt ekstra op for hyggebarometeret og gerne vil nyde lidt lækkert og selvforkælende.
Prøv også: flere lækre brunch opskrifter >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 12 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æblegranola
- 100 g grovvalset havregryn
- 75 g hasselnødder, grofthakkede
- 75 g mandler, grofthakkede
- 50 g solsikkekerner
- 25 g hørfrø
- 1 spsk stødt kanel
- 1,50 tsk stødt kardemomme
- 1 knivspids stødt nellike
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 0,50 tsk flagesalt
- 250 g æblemos
- 25 g smør
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom alle de tørre ingredienserne i en stor skål og rør det godt sammen.
Tilsæt æblemos og smeltet smør og rør det godt igennem til æblemos og smør er godt fordelt i granolablandingen.
Fordel det på en bageplade med bagepapir.
Bag en forvarmet ovn ved 150 grader varmluft i cirka 30-45 minutter til det er gyldent og sprødt. Vend det sammen et par gange undervejs.
Lad den duftende lækre æblegranola køle af og hæld derefter på glas.
Jeg får det slet ikke sprødt på 15 minutter, det kræver over dobbelt så lang tid her.
Der står også 30-45 minutter i opskriften :)
Kh Ann-Christine
Ja, det så jeg lige efter jeg havde skrevet kommentaren 🙈 Jeg ved ikke hvor jeg har 15 minutter fra, måske fordi der står 150 grader 😆
Helt fint!
Kh Ann-Christine