Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aebleboller/

Æbleboller – Hjemmebagte boller med groftrevet æbler

Æbleboller med groft revet æble er noget så efterårshyggelige og jeg synes de syrlige æbler skulle have modspil af lidt kanel og græskarkerner. Jeg har brugt æbler fra vores æbletræ, de er syrlige og super friske, men så absolut spiselige. Bruger man sødere æbler, kunne jeg godt forestille mig at bollerne her blev sådan helt dessertlækre. Trænger man til et ekstra sødt treat, så leger jeg lidt med tanken om at komme halv tsk karamelcreme i midten af hver bolledej, inden den formes og bages i ovnen.

Johan og Julie fik et par æbleboller med i frugtmadpakken og jeg tror da også, at de får serveret et par stykker igen, når de kommer hjem fra børnehaven senere.

PT30Mter+hævning

Æbleboller

15-20 stk    30 minutter + hævning
15-20 stk
Ingredienser
Udskriv opskrift
30 minutter + hævning
Fremgangsmåde

Rør gære ud i det kolde vand og tilsæt yoghurt, salt, græskarkerner, havregryn, kanel og revet æble. Rør derefter fuldkornsmel i og lad det stå i 5 minutter, så havregrynen, græskarkernerne og mel lige kan suge lidt væde til sig.

Rør nu lidt efter lidt hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den ikke kan røres i længere. Det er ikke nødvendigt at ælte dejen med hænderne.

Sæt film over skålen og sæt den i køleskabet natten over eller omkring 8-12 timer. Hvis der er brugt mere gær, så vil en halv times hævning i en skål på køkkenbordet være fint.

Form æblebollerne runde med en ske og lidt koldt vand på hænderne, sæt dem på en bageplade med bagepapir og varm ovnen op til 250 grader.

Pensl bollerne med et sammenpisket æg.

Bag bollerne i 4 minutter ved høj varme, skrue derefter ned til 175 grader og bag færdig i 8-15 minutter (det variere fra ovn til ovn)

Æbleboller er færdige når de ser gyldne og lækre ud, og er sprøde i skorpen, men stadig giver en smule efter ved tryk.