Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/graeskarboller/ Afternoon tea Boller, Brød og Boller, Brunch, Halloween, Madpakker, Morgenmad, Vegetar

Græskarboller

Lækre saftige græskarboller er virkelig lækkert og perfekt til morgenbordet eller en eftermiddagshyggestund i både efteråret og vintermånederne.

Vi har spist disse boller mange gange de sidste måneder og de saftige gyldne brød er blevet lidt af en favorit herhjemme.

Sæsonens skønne hokkaido græskar er anvendeligt til rigtig mange skønne retter og gør sig glimrende til alt fra græskarsuppe til græskarkage – og naturligvis også til lækkert hjemmebag og brød.

Prøv også: min bedste opskrift på spinatboller >>

PT2H30MPT20M12

Græskarboller

Tid i alt2 timer 30 min.
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed3 dage
Kan frysesJa
Antal12 stk.
Ingredienser
  • 3 dl vand
  • 20 g gær
  • 250 g hokkaido græskar, groftrevet
  • 25 g græskarkerner
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk salt
  • 75 g havregryn, finvalset
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 375 g hvedemel
  • Derudover
  • 1 æg, til at pensle med
  • 25 g græskarkerner, som drys
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Rør gær ud i vandet og tilsæt groftrevet hokkaidogræskar, græskarkerner, salt, honning, fuldkornshvedemel og havregryn.

Rør det godt sammen og tilsæt derefter hvedemel lidt efter lidt, til dejen kan æltes godt sammen.

Lad dejen hæve 1 time på køkkenbordet i en skål med et rent klæde over.

Drys en smule mel over et køkkenborde, dejen og hænderne og form 12 boller af dejen. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i en time.

Pensl bollerne forsigtigt med sammenpisket æg og drys med græskarkerner, bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 20-22 minutter.

Lad bollerne køle af på en rist.