Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/overnight-oats-med-blaabaer/ Brunch Efterår, Forår, Morgenmad, Sommer, Vinter

Overnight oats med blåbær

Her får I min opskrift på overnight oats med blåbær. Jeg laver den kolde køleskabsgrød med både en lækker blåbærkompot og med friske blåbær. Det smager simpelthen så godt! Og så et drys knasende sprød granola, som giver en god konsistens og modspil til den cremede grød og frugtige kompot.

Sådan en anretning er smuk at servere på brunchbordet, til en brunchbuffet eller som et lækkert tilbehør til morgenmaden, både i weekenden og til hverdage. Jeg servere den i glas, for det synes jeg bliver så fint, men en skål er også rigtig fin til grøden.

Prøv også: flere lækre brunch opskrifter >>

Overnight oats med blåbær
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT4HPT20M4
Ingredienser
  • Blåbærkompot
  • 150 g frosne blåbær
  • 50 g sukker
  • 0,50 tsk vaniljesukker
  • Overnight Oats med blåbær
  • 140 g grovvalset havregryn
  • 30 g chiafrø
  • 2 dl mælk
  • 1 dl skyr
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 2 spsk blåbærkompot
  • Til servering
  • 100 g granola
  • 25 g blåbær
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Blåbær kompot
Kom blåbær, sukker og vanilje i en gryde og kog op.

Lad det simre svagt i cirka 10 minutter uden låg, køl af og kom på et skoldet glas.

Overnight oats
Rør alle ingredienserne sammen, inkl 2 spsk frisklavet blåbærkompot. Kom grøden i glas eller en skål. Læg låg på og kom den i køleskabet natten over, eller minimum 4 timer. Juster konsistensen med lidt ekstra mælk, hvis grøden er for tyk.

Servering
Server den smukke overnight oats med blåbær i glas, top med blåbærkompot, granola og friske blåbær