Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kransekage/ Cookies og Småkager Dessert, Juleopskrifter, Kager, Kager og søde sager, Konfekt og slik, Nytår, Nytårsdessert

Kransekage

Hjemmelavet kransekage er så uimodståeligt lækkert og tilmed er de nemmere at lave selv, end man måske lige tror.
Et rigtig hyggeprojekt dagen før nytårsaften og en skøn måde at få brugt det sidste af julens marcipan, hvis man har lidt i overskud.

Prøv også at fylde små stykker nougat i midten af de hjemmelavede marcipanbrød, det er lækkert. Se også alle mine bedste tips til kransekage under opskriften.

Prøv også: mange dejlige nytårs opskrifter her >>

PT2HPT45M14

Kransekage

Tid i alt2 timer
Arbejdstid45 min.
Holdbarhed3 dage
Kan frysesJa
Antal14 stk.
Ingredienser
  • 100 g flormelis
  • 70 g æggehvide
  • 500 g marcipan
  • Til glasur
  • 100 g flormelis
  • 25 g æggehvide
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør flormelis sammen med æggehvide. Ælt blandingen i marcipanen lidt efter lidt og ælt godt igennem, inden der tilsættes mere af æggehvide-flormelisblandingen. Alt afhængig af marcipantype er det muligvis ikke al æggehvideblandingen, der skal bruges.

Ælt det sammen til en helt ensartet masse med god konsistens, der er lidt klistret, men kan formes pænt.

Form 14 kransekager i lige store stykker i den klassiske kransekageform og glat dem til pæne ensartede kransekager med lidt koldt vand på fingrene.

Lad gerne kransekagerne stå og tørre på køkkenbordet i min. 1 time og gerne 2 timer.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 8-10 minutter. Lad kransekagerne køle af på bagepladen.

Glasur
Pisk en tyk glasur af flormelis og æggehvide. Glasuren skal være meget tyktflydende, så den holder formen og kan klemmes ud af et kræmmerhus lavet af bagepapir eller i en sprøjtepose med lille tylle.

Lad glasuren ”falde ned” på de afkølede kransekager i ca. 1 cm’s afstand, så den lægger sig smukt på kransekagerne.