Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/paaskesmaakager/

Påskesmåkager

Påskesmåkager til en skøn påskeferie, som venter lige rundt om hjørnet og starter om blot ganske få timer!

Det er en ferie, vi har set frem til i nogle uger. Forleden over aftensmaden talte vi om, hvad vi hver især særligt godt kunne tænke os i påskeferien og vi har planlagt både skønne aftaler, påskeskøn madlavning, lækre forårsretter, nattøjsdage, langsomme morgenmåltider, fødselsdagsfejringer, desserter og mange andre dejlige ting.

I dag er det Martins fødselsdag, og den fejrer vi på bedste vis med en fridag til Martin og jeg med en lille udflugt og en skøn frokost – derefter henter vi Johan og Julie fra skole og fortsætter fødselsdagshyggen alle fire med en tur ind til byen og sushi til aftensmad.

PT40M

Påskesmåkager

40 stk    40 min.
40 stk
Ingredienser
  • 125 g blødt smør
  • 75 g rørsukker
  • 125 g brun farin
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk usødet kakaopulver
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 350 g hvedemel
  • glasur
  • flormelis og koldt vand
Udskriv opskrift
40 min.
Fremgangsmåde

valdemarsro youtube

Se videoen, hvor jeg viser opskriften her >>

 

Pisk smør, sukker og farin sammen med en håndmikser og miks derefter ægget i.

Bland mel, bagepulver, kanel, og vanilje i en skål og saml dejen. Den kan godt smuldre lidt og det tager nogle minutter at samle den – men hvis dejen driller for meget ift at hænge sammen – så tilføj blot 1-2 tsk koldt vand.

Når dejen er samlet til en glat fin dej – så stilles den i køleskabet i 20 min.

Rul dejen ud på et meldrysset bord og stik de påskefigurer ud, du synes – påskeharer, hjerter, stjerner, æg osv …

Kagerne sættes på en bageplade med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 9-12 minutter.