Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vaniljesirup/ Sirup

Vaniljesirup

Hjemmelavet vaniljesirup er så nem at lave og er en skøn måde at forlænge brugen af de lækre vaniljestænger.

Vaniljesiruppen kan bruges til alt muligt lækkert!

Et par dråber i kaffen, på ymer, is og andre tykmælksprodukter, på frugt, på en mad med brie, på is osv.

Glukosesiruppen gør at den lækre sirup ikke krystallisere så let, skulle det alligevel ske, så har det ingen indflydelse på kvaliteten og siruppen kan sagtens bruges alligevel.

PT20MPT5M1

Vaniljesirup

Tid i alt20 min.
Arbejdstid5 min.
Holdbarhed1 måned
Antal1 glas
Ingredienser
  • 2 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 2 spsk glukosesirup
  • 1 vaniljestang
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud på et skærebræt. Brug en kniv til at skille de fine sorte vaniljekorn fra hinanden i 3 spsk. sukker.

Kom alle ingredienserne i en gryde, inkl den flækkede vaniljestang.

Kog op og lad det koge i 5-10 minutter, til det begynder at tykne en anelse.

Tag et par dråber op på en tallerken og test at det ikke er blevet for tykt. Sker det, så kom blot lidt mere vand i og rør godt rundt.

Hæld vaniljesiruppen på et glas eller en lille flaske.

Opbevares i køleskabet.