Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/yndlings-mynte-shake/ Drikkevarer Smoothie

Banan & mynte shake

Efter et par dage, hvor jeg har siddet ved tasterne og tankerne dybt begravet i arbejde, besluttede jeg i går aftes, at starte dagen i dag med en god løbetur, uanset vejret. Heldet var med mig og solen skinnede, vinden var mild og naturen viste sig fra sin smukkeste side.

Ren forkælelse med frisk luft og træning, det var sundt for både krop og sind! Efter et luksusbad lavede jeg mig denne lækre banan, mynte og mandelshake. Hvis I kender EasyShake fra Joe&TheJuice, så er smagen ret meget ala den. Jeg laver den faktisk ofte til Johan og Julie om eftermiddagen på rigtig mælk, men her til formiddag fik jeg lyst til at teste den på mandelmælk. Det var dejligt og er bestemt ikke sidste gang, at den version af shaken bliver lavet.

Mynten smager meget igennem og bananen gør den sød og cremet – så brug bare den type mælk du har og synes bedst om.

PT5MPT5M1

Banan Mynte Shake

Tid i alt5 min.
Arbejdstid5 min.
Antal1 pers.
Ingredienser
  • 1 banan, moden
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 dl mandelmælk, eller anden mælk efter eget valg
  • 1 håndfuld isterninger
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Hak myntebladene helt fint og blend dem derefter sammen med banan, vanilje og en lille sjat mælk.

Når mynten er perfekt blendet, tilsættes resten af mælken og den blendes cremet