Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/10-ideer-til-at-goere-forkoelelsen-lidt-mere-medgoerlig/

10 ideer til at gøre forkølelsen lidt mere medgørlig

Romtoddy

Rom Toddy – opskrift her

De sidste par dage har en forkølelse sneget sig ind på mig, med hovedpine, nys og øm hals. Dét kommer som altid så ubelejligt, og jeg har slet ikke hverken tid eller tålmodighed til det.

Jeg tyer derfor til strategien med delvist at ignorere det, men også delvist at skrue en del op for hyggebarometeret, og forsøge at finde et par stille stunder med egenomsorg, varm te, kleenex, halstørklæde, strikkede strømper og den ekstra varme bløde strik.
Her til formiddag har jeg fundet alle mine bedste tips, tricks og inspiration frem til at gøre sådan en forkølelse næsten helt medgørlig.

-og i aften skal jeg helt sikkert have lavet mig sådan en romtoddy på billedet ovenfor …

appelsin

♡ appelsiner og citrusfrugter ♡

Appelsinerne er helt fantastiske lige nu og i særdeles blodappelsinerne, som er særligt gode.

aftenrutiner

♡ Tidligt i seng ♡

Simpelthen at børste tænder, rense ansigtet og smutte under dynen, så snart børnene er puttet i seng. Gerne med en god bog eller en god serie  – men helt uden telefon og mulighed for at tjekke opdateringer på sociale medier og den slags. Så lækkert indimellem!

ingefærshot opskrift

 

♡ Ingefærshot ♡

Når jeg kan mærke at immunforsvaret trænger til en opstrammer, så laver jeg gerne sådan en lille flaske og snupper et ingefær shot om dagen i et par dage. Det frisker op, giver fornyet energi og føles sundt og velgørende.

fransk-logsuppe

 

♡ Fransk Løgsuppe med ostebrød ♡

er mit ‘must have’ når en forkølelse truer. Det smager bare helt fantastisk, er fyldt med sunde løg og er comfort food, så det batter. – jeg får dog ikke Johan og Julie til at spise løgsuppen. Men de snupper med glæde en af disse suppe opskrifter i stedet.superfood-snackkugler

♡  dadelkugler fyldt med powerfoods ♡

Og hvis det er børnene der er syge, eller der bare slet ikke er nogen appetit, så er disse energikugler et hit.

te-cool-mint

♡ Varm Yndlings te ♡

Jeg har en håndfuld af favoritter i vores pukka-te-sortiment på køkkenhylden. Derudover er jeg også ret glad for Cool Mint og for den helt milde og klassiske kamillete med honning.

hjemmelavet-hyldebaersaft

 

♡Varm hyldebærsaft ♡

En drik, der smager af hygge og egen-omsorg. Varm blot lidt hyldebærsaft (lun hyldeblomstsaft smager i øvrigt også dejligt!) i en gryde til lige før det koger.

boglæsning i sengen

♡Bøger, film og serier ♡

En god stabel bøger og en iPad med seriekigning eller en film – og så under dynen eller et par tæpper i sofaen. Med varme drikke og ren afslapning.

Min liste med favoritserier kan I finde her >

– og en masse dejlige boganbefalinger her >>

Hyldebaersuppe_hjemmelavet_opskrift

 

♡ denne hyldebærsuppe

Skøn dessert – og så er den tilmed fyldt med gode C-vitaminer.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




8 kommentarer
  • Dorte skrev:
    18. januar 2017 kl. 11:56

    Får helt lyst til at krybe hjem under et tæppe med en varm drik med alle de skønne forslag du her præsenterer.
    Jeg kombinerer iøvrigt gerne ingefærshots og en god urtete i én og samme krus, så teen får en skøn smag af ingefær (som jeg personligt elsker).
    Rigtig god bedring. Kram D

    • Ann-Christine skrev:
      20. januar 2017 kl. 13:42

      Det var da også en skøn ide – det skal jeg prøve af :)
      Dejlig dag og weekend til dig
      Kh AC

  • Cenia skrev:
    18. januar 2017 kl. 16:15

    Super gode, og hyggelige, råd. Tak for det. (:
    Kan du fortælle mig, hvor din tekande er fra? Jeg kan ikke finde den på din shop, og den ser simpelthen så fin ud!

    • Ann-Christine skrev:
      20. januar 2017 kl. 13:45

      Hej Cenia,
      Den er fra Marimekko :) -og ja, den er virkelig fin. Den holder dog ikke særlig godt på varmen, så prøv evt at tjekke Steltons tekander også, de er så vildt fine
      Kh AC

  • Camilla skrev:
    19. januar 2017 kl. 12:58

    Jeg har ligget hjemme med en slem influenza siden begyndelsen af denne uge, så bliver helt sikkert nødt til at gøre brug af nogle af ovenstående tips. Orker simpelthen ikke at ligge i sengen længere!
    Camilla | http://cammi.dk

    • Ann-Christine skrev:
      20. januar 2017 kl. 14:14

      Årh, æv! Rigtig god bedring til dig
      Håber du har det bedre :)

  • Anne-Marie skrev:
    19. januar 2017 kl. 20:51

    Du får det til at se så hyggeligt ud, at det er lige før jeg synes det er ærgerligt min forkølelse endelig er væk. Vores hyld var desværre beskåret så kraftigt at der ikke kom bær i år. Men min mor kom med en masse Aroniabær/surbær i efteråret, som jeg havde saft af. Så det tog jeg som shots med Echinachea. Ingefærshottet blev indtaget som de små ingefærkarameller man kan købe. De er skønne og giver luft i næsen igen. God bedring til dig.

    • Ann-Christine skrev:
      20. januar 2017 kl. 14:43

      Ej, hvor dejligt! Det er da lige før at jeg skulle undersøge om vi har plads/mulighed for at have sådan en busk i haven – der fik jeg lige en god ide ;)
      Og tusind tak, jeg er frisk igen – så det var en hurtig omgang. Heldigvis :)
      Rigtig god weekend
      Kh AC