Vi har afsat et helt højbed til at huse et væld af forskellige myntesorter, og lige nu vokser mynteplanterne, så man kan næsten kan se centimeters forskel dag for dag. Vi bruger flittigt løs af de friske, søde og krydrede mynteblade i smoothies, salater, vietnamesiske forårsruller og Johan og Julie spiser også løs af ‘tyggegummibladene’ i rå mængder, når de leger i haven. Normalt blender jeg den i smoothie, men i går morges slog det mig, at jeg kunne da selvfølgelig juice mynten også.
Så to store håndfulde ren mynte, sammen med 2 appelsiner og en kapsel kardemomme røg i juiceren efter min morgenløbetur i solskinsvejret og efterfølgende øllebrød med lækre bær (yes… så fik jeg også lige flettet den løbetur ind, he he) og så starte dagen med et kvarters hygge, inden dagen fortsætter med billederedigering ved computeren;
Uhmmm, den friske juice efter badet, et kapitel af den bog jeg er i gang med lige nu og solskin ind af vinduerne og nu er jeg klar til dagen!
Jeg vil eksperimentere lidt mere med krydderurter i juiceren her i løbet af sommeren. Persille er dejlig velkendt, men jeg forestiller mig også, at fx basilikum, anisisop, lavendel og timian kunne være spændende at prøve af.
Vores myntheplanter vokser også fra dag til dag lige nu – jeg er dybt fascineret af, hvor stærkt det går!
Men presser du appelsinerne separat eller putter du dem i jeres juicemaskine på same måde som med grøntsager?
Det er SÅ skønt med planter som bare vokser, er dejlige at spise og kræver et minimum ;) Den kvalitet har høj prioritet i vores have :)
Jeg kommer appelsinerne i juiceren, men skærer det meste af skrællen af først, for ellers bliver det for stærkt til min smag. Skrælles og saften fra det hvide skulle ellers også være super sundt.
Jeg har også plantet en mynte som jeg glæder mig til at nyde i løbet af sommeren. Den skal især bruges i te, for det synes jeg smager rigtig godt
Uhm ja, frisklavet mynte te er noget så lækkert – også som kølende frisk iste
Uhm, ja mynte er smagen af sommer. Fik også salat med frisk mynte og citronmelisse til vores grillmenu igår. God solskinsdag til dig. Kh Dorte
Hvor lyder det lækkert! – og hvor er vi altså super heldige med vejret i disse dage. Elsker grillmenuer, sprød grønt fra haven og solskin
Rigtig god solskinsaften til dig
Kh AC
Uhm, det lyder godt! Hvilke myntesorter har I?
Vi skal lige om lidt (som I at vi venter på, at bygherres garter planerer vores have) have anlagt vores tre højbede, der er indkøbt og klar, og et enkelt skal fyldes med krydderurter, heriblandt mynte naturligvis.
Dét lyder dejligt – og længe ventet ;)
Vi har lidt forskellige og jeg kender ikke navnene på dem alle. Men pebermynte, citronmelisse, grøn mynte og to andre som jeg ikke kender navnene på. Pas endelig på med at plante dem i højbed med andre planter, for de breder sig helt vildt og overtager alt! De stortrives også godt i krukker og jeg kender flere som har haft succes med at plante dem i krukker som så er gravet ned i højbedene – det skulle holde lidt skik på banditterne ;)
Det var skønt lige at få den advarsel :) Havde egentlig forestillet mig, at alle krydderurter skulle i samme bed, men det kan da godt være, at jeg skulle lave en myntehave-i-haven.
Lyder som en god ide ;)
Jeg har selv timian, oregano, salvie, purløg, persille, dild og anisisop sammen – de fungere fint sammen.
Sidstnævnte skal man bare lige nuske at klippe blomsterne af om efteråret, så den ikke går i frø og derefter overtager hele bedet.
Jeg knuselsker dine billeder.. Der er så meget lys, forår og livsglæde samt masser af forkælelse over dem og jeg nyder og kigge med, både på bloggen og instagram…
Tak for lækker inspiration!
Tusind tak, hvor er du sød at skrive sådan :) Det er jeg rigtig glad for at du synes!
Tak for skøn og sød hilsen!
Jeg har i år også to mynter ind til videre. Vil have fat i en perbermynte også. Det ender jo med at jeg må have mig en juicer også, det er bare alt for lækkert med frisk og hjemmelavet juice.
Jeg laver hvert år hyldeblomstsaft og tror at jeg i år vil forsøge med en udgave der også indeholder mynte.
Hyldeblomstsaft og mynte – det lyder som et klart sommerhit i mine øjne :)
Jeg blender også ofte smootie med mynte fx denne favorit: http://www.valdemarsro.dk/smoothie-med-passionsfrugt-mango-og-mynte/
Hvor har du købt den mynte, du har i højbedene? Og hvor realistisk er det at få koriander til at gro her i Danmark?
Mynte uhm….. glem ikke marokkansk mynte-te, Ann-Christine.
Det er faktisk lidt blandet … planteskolen, en har jeg fået af min søster og der er vist også et par stykker fra Superbrugsen som er røget i bedet. Jeg har generelt ret gode erfaringer med at de er nogle hårdføre planter. En af dem har overlevet i en krukke udenfor i 3 år, og er nu i højbedet. De visner helt ned om vinteren og kommer igen i løbet af foråret og så blander de sig hulter til bulter i bedet, da de formere sig via rodskud. Mener også at have hørt, at der kan danne sig nye varianter, når de står sammen på denne måde.
Og uhmmm! Jeg er også vild med koriander, Morten – men har endnu ikke haft det i haven. Det står faktisk på dagens shoppeliste ;) Har hørt at de sagtens kan klare den i danske haver og højbede, hvis man bare er flittig med at vande dem
Jeg har også planer om mynte. Tror nok de har det med at brede sig meget, så jeg vil have nogle stykker stående i krukker.
Men der er mange forskellige slags. Pebermynte, spearmint, vandmynte, mynte…you name it! Hvilke har du valgt?
Står de ude allerede nu? Jeg tænker om det er for tidligt? De taler om let nattefrost…
De myntesorter (se hvilke, i svar længere oppe) har jeg haft i haven vinteren over og de klarer fint nattefrost. Min egen erfaring med mynte er at de er ret så hårdføre når rødderne først har fat. Det kan godt være at bladene tager lidt skade af frost, hvis minusgraderne kommer over 2-4 stykker, men de kommer igen. Jeg havde en grøn mynte til at stå i krukke udendørs i 3 år, året rundt – det klarede den fint.
Hej Ann-Christine
Jeg ser tit din side, og bliver meget inspireret af dine indslag. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilken type mynte du bruger. Grunden er at jeg har en og står i haven, men vi kan ikke lide den.
Håber at høre fra dig.
Hej Doris,
Mange tak, det er jeg glad for at høre
Jeg har fire forskellige mynte i haven. En grøn mynte, en fra jordan, en æblemynte, en pebermynte, og en mere som jeg ikke kender navnet på.
Grøn mynte er den mest anvendelige og mildeste, synes jeg.
Kh AC