Chia Budding med mango


Chia budding med mango er perfekt til både smuk og sund dessert, morgenmad og eftermiddagssnack!
Julie har det lidt lige som jeg, halvdelen af oplevelsen ved et måltid er den æstetiske del. Et pænt dækket bord, en pæn anretning, flotte farver og ja … maden må gerne være lidt lækkert pyntet. Hun faldt også pladask for denne solskinsanretning, som med den smukke gule farve er noget så indbydende at se på – og så smager det super godt! Jeg lavede chia budding som en eftermiddagshyggesnack tidligere på ugen – men den er altså også skøn som morgenmad eller en sund dessert.
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 glas

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Chia budding med mango
- Chiabudding
- 1 dl mandelmælk
- 1 spsk chiafrø
- 1 knivspids vaniljepulver
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- Mango smoothie
- 1 mango, moden, skåret i tern
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 banan, moden
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Bland mandelmælk med chiafrø og vaniljekorn, rør det godt igennem og lad det trække i 30 minutter. Rør derefter sammen med græsk yoghurt
Blend 2/3 af mango med banan, kardemomme, og yoghurt.
Anret skiftevis mango smoothie, chia budding, mango i tern og mangosmoothie i små glas.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej 🙂
Hvis jeg nu gerne vil prøve og lave den her Chia budding med kokosmælk, er det så stadig samme mængte som hvis jeg brugte mandelmælk?
Hej Ida
Ja, det vil være samme mængde :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Schristine
Jeg har igår lagt chia frø i blød i mandelmælk. Jeg havde en ide om at det hele ville blive tykt så jeg kunne sætte det sammen i glasset med mangoen. Men jeg har en klump chia frø i bunden af skålen og så helt flydende mandelmælk. Hvad har jeg mon gjort forkert? eller er det meningen?
Hej Jannie,
Prøv blot at røre det rigtig godt igennem, så de skilles og kan absorbere al væden
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg må for anden gang i dag rose dine chiaopskrifter. Denne er intet mindre end guddommelig – en fantastisk dessert også for diabetikere fx. Jeg håber, du finder på mange flere chiaopskrifter ? mine børn får kornene drysset på havregrøden om morgenen for længere mæthedsfølelse, og jeg blander dem også i din granola, men buddingen er nu noget helt særligt lækkert. Kh Louisa
Tusind tak, Louisa – det er jeg godt nok dejligt at høre.
At finde på flere chia opskrifter, er skrevet på to do listen :)
Vi kommer også gerne chia i brød når vi bager, men en dessert som denne er nu også en af mine chia-favoritter :)
Kh AC