Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chokoladesmoer/ Brunch Morgenmad, Smørbart og Syltetøj

Chokoladesmør med hassenøddeknas

Chokoladesmør er blandt vores ferie- og weekendhits, når det gælder morgenmad. Det er så lækkert at slutte morgenmåltidet af med en lækker halv nybagt bolle smurt med chokoladesmør.

Jeg har toppet denne chokoladesmør med sprød og lækker hasselnøddeknas – det giver en skøn nougatsmag, som jeg er ret begejstret for. Man kan dog sagtens undlade hasselnødder eller man kan dele chokoladesmøret i to glas og se hvilken der hitter mest i familien.

Det er også en fin lille værtindegave eller hjemmelavet julegave, med tanke for at dog helst skal opbevares på køl.

Prøv også: Opskrift på hjemmelavet müsli /granola >>

PT15MPT15M1

Chokoladesmør med nougatknas

Tid i alt15 min.
Arbejdstid15 min.
Holdbarhed1 uge
Antal1 glas
Ingredienser
  • 100 g hasselnødder
  • 2 spsk sukker
  • 2 dl piskefløde
  • 150 g mørk chokolade, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Smelt langsomt sukkeret på en pande og kom derefter hassenødderne på panden.

Vend nødderne godt i sukkerlagen og kom dem derefter på et stykke bagepapir til afkøling, hvorefter de hakkes fint.

Varm fløden op til lige knap kogepunktet i en gryde og hæld den over den finthakkede chokolade i en skål.

Rør det rigtig godt igennem til al chokoladen er smeltet og chokoladecremen er helt ensartet i konsistensen.

Rør lidt af de hakkede hasselnødder i chokoladecremen og stil på køl i en times tid.

Rør derefter sammen igen og kom på et glas til servering og opbevaring. Top med de sidste hakkede knasende sprøde hasselnødder