Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chokoladetroeffel-med-hasselnoeddeknas/ Dessert Festmad, Julekonfekt, Juleopskrifter, Kager og søde sager, Nytår, Nytårsdessert

Hasselnøddetrøfler

Fristende lækker chokoladetrøffel med sprødt hasselnøddeknas, det er sådan en lækker konfekt til en dessert eller julekonfekt.

Det er nemt at lave disse trøfler og de smelter i munden, så det er en ren fryd. Vildt lækre og svært vanedannende. Det sprøde hasselnøddeknas er bare virkelig skønt med den cremede chokolade.

Den lækre trøffelmasse kan også fyldes i støbte chokoladeforme som fyld i fyldte chokolader.

Prøv også: opskrift på chokoladetrøfler med kakao >>

PT12HPT20M20

Hasselnøddetrøfler

Tid i alt12 timer
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed1 uge
Antal20 stk.
Ingredienser
  • 1 dl piskefløde
  • 125 g mørk chokolade, finthakket
  • 0,25 tsk flagesalt
  • Hasselnøddeknas
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk vand
  • 50 g hasselnødder
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Varm fløden op til lige før kogepunktet og hæld den varme fløde i en skål med chokolade.

Rør grundigt til chokoladen er smeltet og det er helt jævnt blandet og tilsæt et nip salt. Blend evt hurtigt med en stavblendere.

Kom chokoladen i en lille beholder med bagepapir i bunden og sæt i køleskabet natten over eller i minimum 6 timer.

Skær chokoladen i 20 lige store firkanter og vend dem i hasselnøddeknas.

Hasselnøddeknas
Rist hasselnødderne på en pande under omrøring ved middelvarme til hinderne sprækker. Kom hasselnødderne i et rent klæde og gnid hinderne af.

Tør panden af. Kom sukker og vand på panden og varm op til sukkeret smelter. Kom hasselnødderne på panden og rør godt til de er karamelliseret. Hæld hasselnødderne på et stykke bagepapir og lad dem køle af.  Hak dem fint til knasende sprød crunch.