Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/goere-noget-lidt-anderledes/

At gøre noget lidt anderledes …

picnic-paa-gulvet

Et par uger efter, vi var flyttet ind i vores nuværende hjem, var Johan, Julie og jeg alene hjemme en fredag aften til aftenmåltidet. Vi skulle have falafler og grøntsager. Middagen blev spist, siddende på et tæppe på stuegulvet, mens vi så tegnefilm og råhyggede.

Tv-dinner er ellers ikke noget vi gør, og måske derfor bliver den aften husket som noget ganske særligt og børnene taler stadig om det, når menuen står på falafler.

I går besluttede vi os, for at overraske Martin, da han kom hjem fra arbejde, med en indendørs picnic i stuen. Men skåle fyldt med forskellige grøntsager, kålsalat og chili, hjemmebagte fladbrød og falafler. Og så bare lige et par tændte stearinlys og et lagen som dug.

En helt lille tirsdag aftens fest!

Det var SÅ hyggeligt! Og en af de små ting, som gjorde aftenen og dagen til noget ganske særligt, fordi vi gjorde en lille ting anderledes, end vi plejede.

picnic-i-stuen
falafler picnic-indendors

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • 24. januar 2014 kl. 13:22

    Hvor ser det bare hyggeligt ud :)
    Desværre er jeg ikke helt så god til at komme på sådanne ideer, men jeg vil bestemt tage denne til mig – ligesom jeg ofte bruger mange af de opskrifter.
    tak for altid skøn inspiration.

    • Ann-Christine:
      25. januar 2014 kl. 11:20

      jeg er glad for at du kan bruge de små ting jeg kommer på til inspiration og mine opskrifter :)
      Rigtig god weekend til dig.
      Kh Ann-Christine

  • Rikke:
    23. januar 2014 kl. 11:46

    Picnic ALLE steder er også mine ungers største hit. Hvad end det er i skoven, ved stranden, i haven eller på stuegulvet ;)

    • Ann-Christine:
      23. januar 2014 kl. 16:36

      Det er altså så dejligt og mens vi længdes efter de dejlige udendørs picnic, er det nu rart at have dem inde i stuen :)

  • Marina:
    23. januar 2014 kl. 10:02

    Hvor hyggeligt. Det er altid skønt når man kan kaste lidt fest ind i hverdagen.

    De fleste aftner er jeg alene med børnene og vi gør tit noget lidt anderledes.

    Det bedste var da vi boede på Fejø hvor der kun var 3 minutter til stranden. Nøj hvor har vi bare spist der mange, mange gange. Så skønt bare at smide badetøj, børn og den varme mad i bilen og så suse ned til vores “stambord” i strandkanten.

    Om sommeren dækker Anna nogen gange et overdådigt pyntet blomsterbord. Det elsker jeg også.

    Og så er der jo alle de dage hvor man spiser et andet sted i huset/haven end der hvor man plejer. Også altid hyggeligt. Om fredagen får de tit lov at spise hvor de vil. Det passer godt med at vi tit får hjemmelavede pizzaer og de ofte har hver deres ven med hjemme.

    • Ann-Christine:
      23. januar 2014 kl. 16:39

      Det lyder altså så hyggeligt på Fejø! :) Og med picnic på stranden i det hele taget. Det er så skønt og livsbekræftende med små størrelser, jeg elsker virkelig hvordan de ser de særlige ting i små hverdagsøjeblikke. Det er meget inspirerende :)

  • Vis alle 38 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.