Fetadip


Denne fetadip er virkelig lækker og er ofte på bordet herhjemme når vi griller og spiser udenfor i sommerhalvåret.
Den er lækker som dip, til grøntsager og grillretter. Konsistensen kan nemt justeres med cremefraiche 18 %
Arbejdstid 5 min.
Antal 1 portion

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Fetadip med krydderurter
- 50 g feta
- 1 dl piskefløde
- 1 dl cremefraiche 18 %
- friskkværnet peber
- 1 spsk frisk timian
Rør feta, piskefløde og cremefraiche sammen til det er fløjlsblødt og cremet, smag til med friskkværnet peber og evt finthakket timian.
Serveres til fx grillede grøntsager, men er også fantastisk til ovnbagte rodfrugter og lign

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg bruger en stor blok feta, 2 1/2 dl. Creme fraiche 18%, 1 rød peber og ca. 15 grønne oliven uden sten, begge finthakkede samt 2-3 fed hvidløg og friskkværnet peber og til sidst frisk citronsaft. Det hele røres godt sammen og smager helt fantastisk 😋 hvis for syrlig kan mayonnaise tilsættes.
Hilsen Kristian
P.S. tak for alle dine fantastiske opskrifter.
Hej Kristian
Mange tak for din søde hilsen og for at dele din fine opskrift, den lyder virkelig lækker.
Rigtig god sommer til dig
Kh Ann-Christine
Vi elsker hele løg , der er grillet. Også ungerne( som ikke altid er så begejstrede for løg ellers…) synes det er lækkert – evt pendler med olie
Bacon viklet om grønne bønner eller nye tynde gulerødder på grillen er guf herhjemme .. uhmm..
Uhmm, det lyder også dejligt!