Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/gronkalspesto/ Dip, Pesto, Dressing og lign. Tilbehør Aftensmad, Vinter

Grønkålspesto

Grønkålspesto er så godt og grønkål hitter i det hele taget herhjemme i disse dage.

I salater, i smoothies og som pesto. Jeg tror faktisk de færreste ville gætte på, at det var en grønkålspesto, hvis de ikke lige vidste det. Jeg har lavet det nogle gange efterhånden og spiser pestoen som dip til grøntsagssnack, vender en skefuld i en kålsalat, vender den med skyr til en mere cremet dip, vender den i frisk pasta eller i små kogte kartofler, eller smøre den på brød i sandwich.

Prøv også: flere opskrifter med grønkål her >>

Grønkålspesto
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT10MPT10M1
Ingredienser
  • 3 håndfulde grønkål, finthakket
  • 40 g parmesan, friskrevet
  • 30 g mandler
  • 0,50 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom alle ingredienserne i en minihakker eller foodprocessor.

Blend i et minutstid, til det har en skøn konsistens.

Smag til og tjek om der skal mere olie i.

Tip
For en mildere hvidløgssmag kan hvidløg blancheres i kogende vand i et par sekunder eller der kan bruges hvidløgspulver.