Gylden gurkemeje drik


Gurkemeje er lidt af et vidundermiddel og får virkelig mange gode egenskaber tilknyttet sig.
Da vi var i Ubud på Bali, som er en temmelig helse-, urte- og sundhedsinspireret by, der nød jeg flere gange en gylden mælk med gurkemeje som denne – og gurkemeje i smoothies, juice, supper og på salater.
Gurkemeje smager en anelse bittert og tilføjer en ret god smagsnuance til mange retter og drikke. Og så tilføjer gurkemeje også en ualmindelig god farve til currys, supper, drikke og fremhæver i det hele taget alt det gule i gule retter!
Gylden mælk med gurkemeje
- 15 mandler, smuttede
- 4 dl vand
- 1,50 tsk stødt gurkemeje, eller 15g frisk gurkemeje skrællet
- 1 tsk kanel
- 10 g ingefær, skrællet
- 2 tsk honning
- 1 nip chili, eller cayennepeber
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Sæt gerne mandlerne i blød natten over, eller gå direkte til næste step, som er at komme alle ingredienserne i en blenderskål og blende det godt og grundigt til en smooth drik, som smages til med honning.
Næringsindhold

Pr. glas
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Det lyder så godt! Jeg har netop støvet frisk gurkemejerod op i min lokale grønthandler (juhu) for netop at lære den lidt bedre at kende og forsøge at få brugt den i så meget som muligt. I går rev jeg den ned i en hurtig curry sammen med frisk ingefær, hvilket fungerede helt perfekt! Og gjorde godt for farven også :-)
Denne her skal jeg helt sikkert forsøge mig med!
Det er virkelig en lille vidunder knold, sådan en gurkemeje. Også vildt lækkert når man laver sin egen currypasta, det bliver bare så lækkert :)
Megt specielt med gurkemeje i smooties, men det skal da selvfølgelig afprøves, for dine opskrifter plejer jo at være de bedste:-)
Hej.
Spændende drik, jeg har dog suppleret den med 2 citroner. Det frisker den dejligt op.
Kan den holde sig i 2 døgn i køleskab?
Mvh.
Gunnlaug møller
Det her er nok en af dem der skiller vandene i for og imod ;) Uanset, så er den ihvertfald sund :)
Og tusind tak, det er jeg glad for du synes
Lyder spændende, er opskriften til en person, eller kan det gemmes, og hvor længe.
Den er til 2 personer, men kan sagtens halveres :) Den kan godt gemmes på køl en halvdag, men der bliver bundfald, så den vil lige skulle rystes sammen igen :)
Lyder spændende. Er det mælk eller vand der skal i ? Du skriver mælk i overskriften, men under ingredienserne. God weekend :-)
Hej Lisbeth,
Jeg bruger vand (som med hjemmelavet mandelmælk, hvor der heller ikke er mælk i), men er sikker på mælk også smager dejligt :)
Rigtig god weekend til dig også
Kh AC
Jeg endte med at bruge mælk og det fungerede fint :-)
hmmm gu’ ve’ hvad det er der skal stå efter 1 tsk ?
kanel :) det er rettet nu