Müslibar
Hjemmelavede müslibarer er så lækkert og nemt at lave. Sådan en lille sød sag er et hit på en eftermiddag lige midt mellem børnehave eller skole og efterfølgende fritidsaktiviteter.
Jeg skærer dem ud i størrelser som kan pakkes ind i madpapir og så et lille bånd om eller et stykke farvefint tape, så er de nemme at have med på tur og klistre ikke sammen i den beholder de opbevares i.
Du kan variere dem med mange nødder, kerner, frø, flager og gryn, se tips under opskriften.
Prøv også: min opskrift på dadelkugler >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 20 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Müslibar
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 100 g grovvalset havregryn
- 100 g finvalset havregryn
- 50 g puffede quinoa
- 75 g mandler, grofthakkede
- 50 g solsikkekerner, grofthakkede
- 25 g sesamfrø
- 3 spsk vand
- 1 dåse sød kondenseret mælk
Vend havregryn, solsikkekerner, sesamfrø, hakkede mandler og puffet quinoa godt sammen i en skål.
Rør lidt koldt vand i den kondenserede mælk og rør derefter kondenseret mælk med vand i skålen med musliblanding. Vend det godt sammen.
Fordel i et fad med bagepapir (mit fad er 23 x 28 cm ). Kom lidt vand på hænderne og glat blandingen ud og pres den godt sammen. Bag i en forvarmet ovn ved 125 grader varmluft i 1 time.
Tag ud af ovnen og lad det køle helt af, inden det skæres ud i passende stykker.
Pak evt ind i madpakkepapir.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Har lige prøvet din opskrift, hvor jeg i stedet for vand i den kondenserende brugte en lille da kokosmælk til en hel dag kondenserende mælk. Jeg puttede havregryn, græskarkerner,, quinoa, hørfrø, solsikkekerner, mandler og nødder i. Varmede først de tørre ingredienser på panden til de havde fået lidt farve, derefter blandede jeg 4 spsk honning og 2 spsk smør i panden og blandede det hele til det var gylden. Hældte massen ud på bagepapir i en bradepande og rørte rundt for at fordele kernerne mm. Da der var afkølet hældte jeg det hele sammen med den blandede kondenseret mælk med kokosmælk. Hældte hele massen i en form og satte i ovnen som du anbefaler. Efter en time tog jeg massen ud og løftede bagepapiret med massen over på en rist for derefter t hælde chokoladeknapper på og fordelte den smeltede chokolade ud over. Lod det sætte sig før jeg skar ud i små stykker. De smager fantastisk. Nu er de lagt i kagedåse og stillet i køleskabet.
Hej Laila
Mange tak for din fine beskrivelse og gode tip med kokosmælken.
Det lyder rigtig lækkert og er en skøn ide til en god variation af smagen i de lækre müslibarer.
Tak for at dele :)
Kh Ann-Christine
Hej
Vi har nu lavet muslibar 2 gange – jeg synes de bliver meget klistrede, og har ikke helt den sprødhed som vi forventer
Hvad gør vi mon galt
Hej Lone
Jeg tror det kan være bagetiden, og at de skal have lidt længere tid for at blive sprøde. Du kan evt også dobbeltbage dem, så når du har taget dem ud af formen og skåret dem ud, så giv dem 7-10 minutter ved 170 grader varmluft (hold øje med at de ikke bliver for mørke). Jeg har også selv tænkt at jeg vil have testet af med dobbeltbagning næste gang jeg laver dem :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Kan man erstatte puffet quinoa med speltpops?
Hej Mette
Ja, sagtens! Det vil være rigtig lækkert
God fornøjelse
Kh Ann-Christine