Kakaokugler med kokos

De her kakaokugler smager simpelthen ikke mindre end helt fantastisk!

De er fyldige og syndigt søde, -men uden sukker. De smager som en chokoladebombe i munden og de er lynhurtige at lave.

Opskrift på kakaokugler

  • 100 g dadler uden sten
  • 1 spsk kokosolie eller økologiske smør
  • 3 spsk kokosmel
  • 1/2 tsk vanillepulver eller 1/2 stang frisk vanille
  • 3 spsk kakaopulver, ren uden sukker
  • 1 drys chilipulver
  • evt et skvæt rigtig god cognac, det bliver de bestemt kun bedre af…

Det hele køres sammen i en foodprocessor til en glat masse. Form til små mundrette kugler, lige som ved havregrynskugler. Tril dem i lidt kokosmel, ren kakaopulver, eller spis dem som de er. De smager rigtig godt lige når de er lavet, men bliver kun bedre af at stå i køleskabet i minimum en times tid.

Og ja, så vil jeg tro du kan opbevare dem i køleskabet i op til 3 dage, eller noget i den stil. Men det har vi lissom aldrig fået testet herhjemme, hvis du forstår!

Jeg har også skrevet:

Dette indlæg blev udgivet i I køkkenet, Opskrifter Desserter, Opskrifter på Slik og Lækkerier og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

22 Kommentarer til Kakaokugler med kokos

  1. Anette B skriver:

    Det lyder lækkert :-) Der burde følge smagsprøve med :P Det er først nu det går op for mig, at du har en hel side med opskrifter. Den må jeg kigge lidt nærmere på :-)

  2. Louise skriver:

    De smager så skønt..
    Jeg laver dem med havregryn istedet for kokos og så blender jeg mandler med også, og nogle gange revet appelsinskræl og en lille sjat kaffe.

    mums!

  3. Valdemarsro.dk skriver:

    Anette B,
    Ja det må du endelig gøre, kunne jeg dog bare sende en smagsprøve ud i cyberspace, så gjorde jeg det :-D

    Louise,
    Lyder virkelig lækkert! Jeg må prøve med appelsinskallerne også, -og kaffe… uhmmm.

  4. Annika skriver:

    Åh hvor det dog lyder lækkert (som sædvanligt!)
    Og at der er et touch af chili i, varmer om mit hjerte.
    Chilien giver sådan en lækker forøgelse af chokoladens smag!

    Ved ikke om du har prøvet det, men faktisk kan en smule chili i frugt-saft og grød gøre rigtigt meget – smagen bliver meget mere intens og frisk på en skøn måde.

  5. Catarina skriver:

    Woooow dem jeg bare prøve. Elsker dadler og den sammensætning med chilli i bare vildt godt. Tak for at dele opskriften.

  6. Valdemarsro skriver:

    Annika.
    Tak :-) Du bliver vist bare nødt til at prøve dem :-) Tak for tippet med chili i frugtsaft. Tror jeg vil prøve med et drys chili i min morgen-smoothie. -og du har helt ret i chili/chokolade smagen

    Catarina
    De er vildt gode, meget bedre end de lyder til at være ;-) Du må endelig prøve

  7. Madame skriver:

    Det lyder som om, jeg straks må spørge husbond, om han ikke har lyst til lave nogle ;-)

  8. Valdemarsro.dk skriver:

    Madame,
    Hvis I har alle ingredienserne, så er der ingen grund til at tøve. De smager pragtfuldt :-)

  9. Christina skriver:

    Altså – sikke en fin blog du har her – fik linket fra newyourkerbyheart….
    Denne opskrift må da bare prøves – men jeg har et spørgsmål – måske et lidt fjollet et; har du brugt tørrede eller frisk dadler?

  10. Louise skriver:

    friske dadler

  11. Valdemarsro skriver:

    Christina,
    Stort velkommen :-) -jeg har brugt friske dadler, men mon ikke du også kan bruge tørrede?
    Jeg vil gerne høre, hvis du prøver :-)

  12. anjoe skriver:

    Kan man ikke benytte en anden olie end kokos, f.eks. sesamolie???

    Velkommen hjem fra miniferien, der har sat sig spor på såvel nethinderne som sidebenene *LOL*

  13. Valdemarsro skriver:

    Anjoe,
    Tjo mon ikke du kan prøve det også. Kokosolien, den ekstra gode jomfrukokosolie er bare super sund for os og smager skønt og mildt af kokos.
    Jeg vil gerne høre om det er godt, hvis du prøver :-) -og tak, det har været en pragtfuldt ferie

  14. Sofie skriver:

    Hej Valdemarsro!

    Jeg bruger altid tørrede dadler til mine kugler (har lige spist et par stykker faktisk;)) Vidste ikke man kunne bruge friske dadler – men det må da prøves!
    Istedet for chili smager det også lækkert med en spsk peanutbutter…

    mvh Sofie

  15. Sofie skriver:

    Hov blev lige i tvivl: med friske dadler, mener du så dem her:

    http://www.freshplaza.com/2007/0912/dates.jpg

    eller dem her:

    http://www.dkimages.com/discover/previews/891/20152222.JPG ??

  16. Valdemarsro.dk skriver:

    Sofie,
    Jeg tror egentlig at det må være lige meget om de er friske eller tørrede… Peanutbutter må jeg prøve her i weekenden, dem ved jeg Manden vil elske ;-)

  17. Valdemarsro.dk skriver:

    De nederste ligner dem jeg har brugt, Sofie

  18. Pingback: Dagen inden og dagen derpå… | Valdemarsro.dk

  19. Pingback: CopenhagenDaily » Blog Archive » Verdens tourné…

  20. Pingback: Ananassalvie | Valdemarsro.dk

  21. Conny skriver:

    Hejsa. Må jeg være dum og spørge, hvor man køber chili pulver ? I min provins by, kan jeg ikke finde det :-(….

    • Ann-Christine skriver:

      Ja, selvfølgelig må du spørge og det er da egentlig ikke spor dumt. Du kan sagtens bruge helt almindelig cayennepeber, det smager – men pas på med doseringen, for det er stærkt. Jeg vil forslå omkring en knivspids cayenne

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>