Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/syltede-valnodder/ Efterår Tapas

Syltede valnødder

Syltede valnødder er virkelig lækkert til et ostebord, men de kan også serveres i en salat eller sammen med friske søde pærer, som en lækker snack.

Finthakkede syltede valnødder er også lækre at spise til vaniljeis, sammen med friske bær, eller med yoghurt kompot og granola til en lækker brunch.

Som en skøn variation til denne opskrift kan der tilføjes krydderier, som fx stjerneanis (det kan godt smage meget igennem), nelliker eller kardemomme.

Prøv også: skøn opskrift på saltede mandler >>

PT40MPT10M1

Syltede valnødder

Tid i alt40 min.
Arbejdstid10 min.
Holdbarhed2 måneder
Antal1 portion
Ingredienser
  • 100 g valnødder
  • 100 g brun farin
  • 0,50 citron, saften herfra
  • 1 appelsin, saften herfra
  • 0,50 vaniljestang
  • 1 dl vand
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Skold valnøddekernerne, skyl dem grundigt og gnub dem lidt. Det fjerner lidt af bitterheden i valnøddekernerne.

Kom farin, citronsaft, appelsin, vaniljestang og vand i en gryde.

Kog siruplagen op til det simre og lad det simre svagt i cirka 30 minutter uden låg ved middel varme.

Kom de syltede valnødder i lagen og lad dem simre med i 10 minutter. Kom de syltede valnødder på rengjorte og skoldede glas.