Med vejrudsigten for de kommende dage, kan jeg sagtens leve med lidt regnbyger her til morgen (det er jo tilmed helt godt for græsset og de nysåede frø i højbedene med lidt regnvejr) og med sådan et par lune solskinsdage søndag og mandag – så ved jeg bare at vi har så meget godt forude. NU vender det og jeg håber og tror at maj måned bliver helt fantastisk dejlig.
Man bliver jo bare helt grundglad af hvordan alle smiler til hinanden på gaderne og ser nærmest helt lettede ud over at det nu endelig blev et lunt forår.
- Jeg drømmer om koldskål, de første jordbær fra haven, hjemmelavet rabarbersaft og om mange andre dejlige ting …. her er min liste over hvad jeg glæder mig til i maj måned:
- 4 dejlige fridage i denne uge. Jeg har jo så godt nok helt selvvalgt og til min store fornøjelse fået indrettet mig med et ‘arbejdsliv’, hvor jeg ikke har rigtige traditionelle fridage, ferier, helligdage og den slags – men det bliver skisme da herligt at have hele familien hjemme og bare rånyde det gode vejr, spise is, grille noget god mad og heppe på at frøene i haven spirer og den slags
- til min dejlige nieces barnedåb – hun er så krammelækker og jeg glæder mig!
- Spise middag med gode venner – forhåbentlig i haven, som er jo yndlingsstedet i disse dage
- spise hjemmelavet koldskål
- Tage den store beslutning om vi skal plante et æbletræ, et blommetræ, et dværgkirsebær træ på det sted hvor et gammelt æbletræ der ikke gav mere end 7 æbler hvert år og derfor måtte lade livet under forrige måneds haveprojektet.
- Passe, nusse og pleje min have – og få indøvet en lille rutine med en morgentur, en frokosttur og en aftentur rundt i haven. Stemningen, lyset og lydene er så forskellige over dagen og jeg tror det vil gøre mig helt godt at have et lille ritual af den slags.
- Have fokus på at der i mine aftenrutiner skal mindst 2 dage om ugen uden arbejde og tid ved computeren og blive bedre til at lukke ned online mellem 22 og 8.30. Jeg er også offline fra ca kl 14-19.30 de fleste dage, da det er familietid. (måske jeg skulle skrive et indlæg om hvordan og hvornår jeg arbejder hen over dagen? og hvordan en dag typisk ser ud for mig?)
- Fejrer Johan og Julies 7 års fødselsdag
Del endelig også jeres skønne planer for maj måned ♥
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg nyder hver gang du sender månedsliste ud, så hyggelig en ide.
Det lyder som en super maj måned. Ja det lune gode vejr letter på meget og giver energi.
Den helt store plan for min (vores) maj måned er at s om lillebror melder sin ankomst. Har termin om 2 uger, men kan jo også være han først kommer i start juni. Uanset hvad så glæder vi os:-):-):-)
Og ja, et indlæg om din daglige dag ville være herligt.
Kh Jonna
Det er jeg rigtig glad for at høre! Synes også de er så hyggelige at lave :)
Så dejligt med en lillebror på vej, og så lige i det skønne sommervejr, det bliver da helt fantastisk! Rigtig god barsel til dig og familien
Kh Ann-Christine
Hvor er det vildt at de allerede fylder 7år? Husker tydeligt da jeg begyndte at følge din blog, du var høj gravid og vild med vandmeloner ??
Ja, det er virkelig helt vildt!
Og super hyggeligt at du har læst med så længe :)
Skør craving at få der i starten af maj måned, det var lidt svært for Martin at skaffe dem, men det lykkedes til sidst ;)
Dejlige planer for maj i har – jeg knus elsker maj og hygger osse i haven og ser frem mod at spise udenfor…
Jeg håber at maj indeholder flere rejse/tur og beauty indlæg fra dig ?
Det er virkelig også en skøn måned, som jeg også holder meget af ♡
Og jubii, det er jeg glad for at du spørger til – jeg ved ikke lige med rejser, det kan være det først bliver over sommeren juni/juli/august at der kommer rejser og ture, men nu må vi se. Men beautyindlæg skriver jeg gerne meget snart igen
Kh AC