Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/quinoa-groed/ Brunch Morgenmad

Quinoa morgengrød med mynte og hindbær

Kold quinoa morgengrød er en skøn sommerudgave af den fantastiske quinoagrød, som jeg lavede i vinters også. Vinterudgaven holder i øvrigt også glimrende her i sommermånederne, det er både testet og godkendt ;)

– en sommerlækker quinoa morgengrød indeholder sommerbær, og smager næsten lidt af solskin og jeg topper den gerne med hindbær eller jordbær, hvid chokolade og mynte.

Så spiser jeg lidt frisk frugt til, gerne et blødkogt æg og naturligvis en morgenkaffe, som gerne er en iskaffe om sommeren.

Bedste start på dagen.

PT20MPT20M1

Quinoa morgengrød med hindbær og mynte

Tid i alt20 min.
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed2 dage
Antal1 pers.
Ingredienser
  • 70 g quinoa
  • 2 dl vand
  • 1 tsk chiafrø, (kan undlades)
  • 100 ml kokosmælk, eller mandelmælk
  • 1 tsk kokossukker, eller rørsukker
  • 2 dadel, finthakkede
  • 1 knivspids salt
  • 0,50 tsk vaniljepulver
  • Dertil
  • 10 hindbær
  • 20 g hvid chokolade, finthakket
  • 1 frisk mynte, 10 blade herfra
  • 1 tsk kakaonibs
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Skyl quinoagrynene i en skål  eller sigte under rindende vand, hæld vandet fra og kom quinoa og vand i en gryde. Kog op og lad det småkoge under låg i 15 minutter. Lad det køle lidt af – evt lad det køle over natten i køleskabet.

Rør chiafrø, kokossukker, hakkede dadler, vanilje, salt og mandelmælk (eller kokosmælk) i de kogte quinoagryn.

Anret med hindbær, mynte, kakaonibs og et lille drys finthakket hvid chokolade.