Rosenkålschips
Rosenkål … ok, hvis jeg skal være helt ærlig, så har rosenkål bare aldrig været et hit hos mig. Før fornylig, altså!
Jeg spiser gerne alle mulige andre slags kål i rå mængder, også bogstavlig talt – rå kål. Jeg foretrækker nemlig kål, når det ikke er kogt, dampet eller lign i tilberedningen. Jeg havde faktisk aldrig smagt rå rosenkål, eller lavet retter med rosenkål selv. Men sådan er det vel ofte, det man ikke er så begejstret for finder aldrig rigtig vej ind i ens køkken, vel?! For at gøre en lang historie kort, så købte jeg nogle rosenkål – spiste dem rå i salater med granatæblekerner, nødder og kerner og jeg er vild med de små nuttede kålhoveder! Nogle af dem blev vendt i olie og lavet til knasende sprøde rosenkålschips – sådan kan man nemlig også spise sin kål. Lækkert og anderledes.
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rosenkålschips
- 200 g rosenkål
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skil alle rosenkålshovederne fra hinanden og vend dem grundigt i olivenolie, salt og peber.
Læg dem på en bageplade med bagepapir i et tyndt lag og bag dem i ovnen i 10-15 minutter ved 170 grader.
Tjek dem løbende, de brænder hurtigt på.
De skal være knasende sprøde, men selvfølgelig ikke smage brændt.
Opskriften rækker til 4 portioner
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvor lang tid kan de holde? :)
Lyder mega lækkert :)
Kan man bare gemme dem væk ligesom chips, og i hvor lang tid, før de
bliver gamle?
De skal nok gerne spises inden for en dags tid – jeg har selv kun lavet så portionen passede med hvad der blev spist samme dag :)
Det lyder rigtigt lækkert. En anden rigtig god måde at lave rosenkål på er at halvere dem, vende dem med neutral olie, lægge små stykker bacon (skivet) på og bage dem i ovnen, tro mig, det bliver super lækkert og efter jeg har opdaget denne metode spiser jeg rosenkål i store mængder hele sæsonen :-)
Det lyder virkelig også skønt! – og som noget der skal prøves :)
Tak for inspirationen
Kh AC