Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-87/

Små glimt

Vaca

♡ En tur på DOKK1 med familien og derefter Mexi mad med hjem fra VACA♡

Det har været en herlig og skørt travl uge her på vores lille matrikel. Det har været en uge fyldt med gode ting, gode oplevelser, gode beslutninger og daglige gøremål – og selv om det i bund og grund har være godt det hele, så har jeg lige måtte huske mig på at gå i ordentlig tid i seng og trække vejret heeelt ned i maven – en ting, jeg ikke er super god til, når jeg har mange ting, jeg gerne vil på urealistisk kort tid.
I længden er det bare ikke effektivt eller hensigtsmæssigt, at brænde sit lys i begge ender, selv om det kan føles sådan i øjeblikket. Talte med et par andre forældre om det til sommerfest i Johan og Julies klasse i fredags – vi er vist en del der har det med at gerne vil en hel masse her inden sommerferien, og at det kan være en smule svært at få timerne til at række til det hele.

Der er bare gang i så mange gode ting i øjeblikket (+jeg gerne vil være godt klar til sommerferie om en uge) og jeg er topmotiveret, inspireret og har lyst til det hele – kender I ikke det, med at indimellem så er man bare ekstra åben for at blive motiveret og  fascineret af andre måder at gøre tingene på?
Det foregår lidt i bølger hos mig – og lige nu er jeg dér, så jeg har udvidet min sommerlæsning af god skønlitteratur, med virkelig gode inspirerende tankevækkende bøger, som jeg glæder mig ekstra meget til. Tænker på snart at dele et indlæg med hvilke  ‘inspiration/udviklingsbøger’, som jeg har købt hjem til sommeren …
Hyldeblomst

♡ Hyldeblomst ♡

Vi har lavet den traditionelle og skønne hyldeblomstsaft og friterede hyldeblomster i år + en ekstra super skøn og nem hyldeblomstopskrift – den deler jeg med jer senere i dag her på bloggen.moules frites

Moules Frites er altid et hit ♡

Ved fiskehandleren i lørdags fik Julie lov til at bestemme at vi skulle have moules frites til aftensmad. Så lækkert! – Og jeg tror næsten hun spiste halvdelen af muslingerne selv ;)
snapchat valdemarsro

♡ Vild med snapchat ♡

Jeg er helt faldet for snapchat! Åh, hvor er det skægt, pudsigt, hyggeligt og skønt en socialplatform – elsker at det virkelig er her og nu, og tror jeg kommer til at bruge det en del på i løbet af sommeren. I finder mig på: valdemarsro.dk
valdemarsro shop

♡  Valdemarsro Shop ♡

Johan og Julie var inviteret over til hygge med deres bedsteforældre, så vi kunne bare helt fordybe os i arbejde herhjemme imens og nåede også at optage video til en virkelig skøn opskrift, der kommer på bloggen senere på ugen.

En sjov, hyggelig og travl arbejdssøndag!
lasagne med fisk

♡ Fiskelasagne – opskrift kommer senere på ugen ♡

Ingen kommentarer
Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.