♡ Croque Madame til morgenmad ♡
Sikke en dejlig efterårsferie,vi havde i sidste uge! Med lige dele dejlige oplevelser, en udflugt til Helsingør og Kronborg, en lille udflugt til Moesgaard, en tur i skoven og ellers en masse hjemmehygge i regnvejr. Vi har alle fire nydt det lidt langsomme feriehyggetempo – og er også helt klar til at hverdagen starter igen nu.
Jeg har bagt grydebrød med surdej 2-3 gange i ferien – og forleden morgen have Martin lavet lækre Croque Madame til morgenmad med surdejsbrød, ost fra den fabelagtige ostebutik i Helsingør – smovs!
I ferien har jeg også lavet en super lækker Osso Buco, som kommer på bloggen senere i dag … Det er rigtig skøn efterårshyggemad.
♡ Skoven på dette tidspunkt af året ♡
♡ ostebutik – det kunne blive et dyrt bekendtskab, hvis den lå i Aarhus ♡
♡Lyserødt hus, med bindingsværk, grøn dør og gadespejl – drømmekombination, jo! ♡
♡ Gårdhaven ved vores Airbnb i Helsingør – så hyggelig ♡
♡ Har allerede lyst til at bage denne græskartærte igen ♡
Jeg bagte denne græskartærte til os i går eftermiddags.
Vi havde sådan en rigtig hyggeefterårsferiedag. Spiste sen morgenmad, bagte tærte, var en tur på Moesgaard Museum, købte sushi på vej hjem og så ellers hjem og spise sushi til aftensmad og græskartærte til dessert.
Julie var helt plattet med tærten og udbrød “århh, den smager jo af jul! Vi bliver simpelthen nødt til at bage den igen juleaften – hvis vi kan vente så længe …“
Har netop lavet osse buco i weekenden. Søgte efter en opskrift på valdemarsro, men fandt ingen……. min blev ikke så god som jeg husker det fra barndommen, så håber din opskrift giver mig lyst til at prøve igen.
Vi lavede øvrigt lassgnesuppe i går. Den gik ikke rent ind, men den var godkendt både hos store og små. Min søn har resten med i skole i en termokande ?
Her skinner solen og fuglene flokkes om fuglefodret i haven. En skøn dag at starte hverdagen igen.
Håber du har lyst til at gøre forsøget igen :) Jeg har lavet min opskrift ret klassisk, så det kan jo sagtens være den du husker har fået et twist som ikke helt matcher denne.
Rigtig dejlig dag til dig :)
Så fine glimt❤️
Jeg er ny-tilflyttet fra Kbh til Århus og lige ved at lære byen og dens muligheder at kende. I den forbindelse nyder jeg godt af dine anbefalinger og beskrivelser – tak?Jeg har lige stiftet bekendtskab med Lading Ost i Højbjerg – det er en vældig dejlig forretning med god service, skønne oste og særdeles rimelige priser.
Hvor er det dejligt at høre og jeg kunne godt tænke mig at være endnu flittigere til at dele små tips og oplevelser fra Aarhus – så det er motiverende med sådan en sød hilsen! :)
Super tip med osteforretningen i Højbjerg, den må vi da forbi snart!
Dejlig dag til dig
Kh AC
Hejsa,
Vi planlægger en tur med familien til Helsingør i Påskeferien – vil du hjælpe med et tip om, hvilken Airbnb-bolig I boede i? Gårdhaven ser så skøn ud på dit billede ?.
Kh Winnie
Hvor hyggeligt med en tur dertil. Det er sådan en fin og hyggelig by.
Jeg har lige prøvet at se om jeg kunne finde stedet vi boede, men det er der ikke længere, så måske lejer de ikke ud mere.
Kh AC
Ok AC, tak for dit hurtige svar :).
Ha en smuk dag! Kh Winnie