Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/croque-monsieur-og-croque-madame/ Brunch Franske retter

Croque Monsieur og Croque Madame

Croque Monsieur og Croque Madame er en virkelig skøn spise indimellem til en lækker frokost eller sen morgenmad.

Croque Monsieur og Madame hæver virkelig standarden for hvad en toast var dengang, forskellen på de to er at Croque Madame toppes med et lækker spejlæg, men derudover er de to ostelækre toasts helt ens.

Brug endelig et godt hjemmebagt brød, som fx dette lækre grydebrød og server gerne med en helt simpel grøn sprød salat med fransk vinaigrette af olie, citron, dijon og honning.

PT25MPT25M4

Croque Monsieur eller Madame

Tid i alt25 min.
Arbejdstid25 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 8 skiver brød
  • 4 skiver landskinke
  • 100 g ost, fx emmentaler eller Gruyére
  • 2 dl mælk
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 spsk dijon sennep
  • 2 tomat, i skiver
  • sort peber, friskkværnet
  • salt
  • 1 drys muskatnød
  • Evt
  • 4 æg, til Croque Madame
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Smelt smør i en gryde og pisk mel i til en melbolle, derefter piskes mælken i lidt efter lidt til saucen er fin og uden klumper.

Tilsæt halvdelen af osten og rør til osten er smeltet. Smag til med dijonsennep, salt, peber og muskatnød.

Læg fire skiver brød på en bageplade med bagepapir og fordel skinke, tomatskiver og to spsk. ostesauce på alle fire skiver brød.

Læg den sidste skive brød ovenpå og top med to spsk. ostesauce, samt den resterende revet ost.

Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca 12-15 minutter.

Hvis man vil have Croque Madame, så spejles 4 æg på en pande, mens brødene er i ovnen.