Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/svampe-i-flode/

Ristede svampe i fløde

Ristede svampe i fløde, serveret på godt friskbagt surdejsbrød, det er så lækkert og en dejlig nem ret til både hverdage og gæster.

Efterårsvejr og svampesæson – det er da dejligt!

Svampe a la creme kan jeg sagtens spise til både frokost og aftensmad. Gerne med en helt simpel grøn salat til og et glas god hvidvin. Det er også dejligt at servere retten på helt små stykker brød, som en lille forret, før en skøn simreret, som fx osso buco eller coq au vin.

Prøv også: opskrift på grydebrød >>

PT20M

Ristede svampe i fløde

Tid i alt20 min.
Arbejdstid20 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 400 g champignon, i kvarte
  • 1 løg, finthakket
  • 2 tsk frisk timian, finthakket
  • 2 dl piskefløde
  • 1 spsk smør
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 4 skiver brød
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket til drys
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Smelt smør på en pande og rist svampene ved høj varme og under omrøring, til de er lækre og har en smuk stegeskorpe.

Skrue ned for varmen og kom løgene på, sauter til løgene er bløde. Drys med timian og hæld piskefløden i og lad den koge lidt ind. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Server på godt brød og drys med persille, lidt friskkværnet peber og lidt salt.