Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/chokolade-granola/

Chokolade Granola

Knasende sprød og sød hjemmelavet Chokolade Granola til morgenmad er et temmelig stort feriehit i vores påskeferie.

Her i påskeferien må alting bare gerne være lidt ekstra godt og jeg har lavet en dobbeltportion af denne fantastiske chokolade granola, som fuldstændig har slået benene væk under begge mine børn.

Forskellen på müsli og granola er, at granolaen er ristet med honning. Et skønt tilbehør til ymer og yoghurt, som ofte er at finde på vores morgenmadsbord i weekender og ferier. Indimellem når det skal være ekstra forkælende, så kommer jeg chokoladestykker i, men jeg har ikke tidligere lavet en decideret chokolade granola – hvor den lækre chokolade er smeltet sammen med honningen og fordelt i hele den skønne granola.

Jakobsens, som jeg har indgået et samarbejde med, har lavet denne skønne honning med mørk belgisk chokolade fra Callebaut. Mine børn elsker den på et stykke knækbrød eller nybagt bolle og jeg er fan af den i opskrifter som granola og forestiller mig at den er genial når den bliver lunet og gjort flydende og dryppet over sommerens jordbær

PT25M

Chokolade Granola

6 portioner    25 min.
6 portioner
Ingredienser
  • 150 groftvalset havregryn
  • 40 g meget grofthakkede mandler (evt smuttede)
  • 40 g pecannødder
  • 30 g cashewnødder
  • 2 spsk solsikkekerner
  • 1 tsk kanel
  • 1 knivspids kardemomme
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 3 spsk honning med chokolade fra Jakobsens (alternativt 3 spsk honning + 30 g mørk chokolade)
Udskriv opskrift
25 min.
Fremgangsmåde

Fordel alle de tørre ingredienser på en bageplade med bagepapir.

Kom 3 spsk honning med chokolade i midten af det hele og sæt bagepladen i ovnen ved 160 grader varmluft i 10 minutter.

Tag bagepladen ud af ovnen – nu er honningen smeltet og det er nemt at røre/fordele den smeltede honning rundt i hele chokolade granola blandingen. Rør det godt sammen – glat granolaen ud på hele bagepladen og bag i ovnen i 10-15 minutter mere.

Lad chokoladegranolaen køle af på bagepladen.

Den bliver sprød og knasende. Kan opbevares i en lufttæt beholder og kan fint holde sig i 2 uger.