Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/salvie-og-paere-cocktail-med-gin/

Salvie og Pære cocktail med gin

Fredagscocktail med en skøn smag af salvie, pære og gin.

Uii, den er fremragende og efterårsperfekt.

Jeg elsker salvie og synes simpelthen de dufter så vidunderlig dejligt. Lige til at blive i godt humør af – hvis jeg er lidt eftermiddagstræt en dag, så går jeg gerne ud og nulrer krydderurter. Instant humørbooster! Lavendel, rosmarin og salvie er mine favoritter i den sammenhæng. Ikke nok med at de er skønne at dufte til – de smager også fabelagtigt i mad, drinks, lemonader og cocktails.

Hvis man ønsker en alkoholfri version, så undlader man blot gin og mikser blandingsforholdet mellem salvie og pæresirup med danskvand til smagsløgene jubler.

PT15M

Salvie og Pære Cocktail med gin

2 glas    15 min.
2 glas
Ingredienser
  • 6 cl gin
  • 2 spsk honning
  • 3/4 dl vand
  • 10 salvieblade
  • 1/2 pære, skåret i skiver
  • isterninger - rigeligt!
  • frisk lime juice fra 1/2 lime
  • danskvand
  • Friske salvie + limeskiver til pynt
Udskriv opskrift
15 min.
Fremgangsmåde

Kog vandet op i en gryde, tilsæt salvieblade og pære og giv det et kort opkog. Tag det af varmen og lad køle af. Rør honningen ud i vandet, når det er kølet godt af.

Kom salviesiruppen i en shaker med gin, isterninger og salvieblade og shake godt.

Fordel i to glas og top med danskvand.

Pynt med salvie og limeskiver