Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/5-skoenne-efteraarskager/

5 skønne efterårskager

rødbedekage opskrift

Rødbedekage

Jeg er i efterårshyggehumør og i kagebagehumør – og kan ikke helt beslutte mig for hvilken af disse 5 skønne efterårskager, vi skal starte vores weekend med.

Der er den lækre saftige rødbedekage, som faktisk smager ret meget som chokoladekage. Det er den hvor mine børn synes der er vildt skørt og sjovt at der, som de siger; er rødbeder i, og at den alligevel(?) smager så skønt.

Vi har rødbeder i haven – og det er altså fristende at komme nogle af dem i en kage …

pærekage

Pærekage

Jeg er ret vild med pære i øjeblikket og spiser gerne et om dagen. Yndlingssnack i disse dage – blot skåret i tynde skiver og så en kop te til. Har altså også lidt lyst til at bage denne pærekage og fylde ekstra mange pærer i.

Ølkage opskrift

Ølkage

Varm, krydret og helt sin egen særlige kage, er denne ølkage. Julie er i det vildeste fest-højtidshumør i øjeblikket og har lige været gennem en kort periode, hvor hun glædede sig enormt til jul, nu har hun indtil videre kastet sin kærlighed på Halloween-planlægning i stedet. Jeg er fristet til at bage denne krydret kage, hvor der dog er en lille risiko for at man kommer i  julehumør (igen)

Squashkage

Squashkage

Vi har også nogle ret store og meget flotte squash i haven og de kunne jo meget passende blive bagt og spist med glasur på toppen … Den her squashkage er virkelig mums! – også selv om Julie var lidt utilfreds med mig første gang, hun fik at vide at jeg kunne finde på at komme den slags grøntsager i en kage

æbletærte opskrift

Æbletærte

En af mine favoritter til efteråret er æbletærte og jeg overvejer meget at bage denne her. Nu har vi godt nok lige spist æblecrumble sidste weekend (den er så god!), så måske det ville være godt med lidt kagevariation, trods alt …

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Lidia:
    5. februar 2017 kl. 11:43

    Hej Ann-Christine,

    Jeg skal have bagt en kage til min søns klasse i morgen, hvilken én kage vil du anbefale?

    vh Lidia

    • Ann-Christine:
      6. februar 2017 kl. 13:56

      Jeg ville nok tage squashkagen eller rødbedekagen til den anledning :)
      God fornøjelse
      Kh AC

  • 17. oktober 2016 kl. 20:41

    mmm.. lækre kager..!!
    Jeg lavede i det tidlige forår en ordenlig portion æblegrød til fryseren – det er guld værd at have i fryseren til en hurtig omgang gammeldags æblekage eller æblelommer. :)
    Men det kunne da godt være man skulle forny sig selv med en lækker rødbede-kage, og lave lidt efterårsferie stemning her hjemme, selvom jeg desværre ikke er så heldig at have ferie.

    • Ann-Christine:
      18. oktober 2016 kl. 22:11

      Rødbedekage er så dejligt til at give lidt efterårsstemning ;) – og så skal jeg vist også snart igang med æblegrød, tror vores æbletræ er ved at være klar med de skønneste æbler :)

  • Lene Balch Olsen:
    9. oktober 2016 kl. 14:36

    Jeg har bagt rødbedekagen i dag og min mand sukkede højlydt og knurrede Mmmmm, flere gange, så den er i hvert fald godkendt :)

    • Ann-Christine:
      10. oktober 2016 kl. 14:04

      Hvor er det dejligt at høre :)

  • Vis alle 22 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.