Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/oelkage/

Ølkage – dejlig krydrekage

Ølkage er virkelig perfekt til som en god efterårskage og den er intet mindre end ideel til os julenisser, som næsten ikke kan vente på den 1. december. Det ér jo ikke en julekage … ølkagen er bare fyldt med julekrydderier og det kan den jo ikke gøre for ;) Uanset, så er den en dejlig krydret klassisk kage, som varmer på en kold novemberdag og skaber helt nostalgiske minder.

Ølkage skal spises som brød og I får den helt friskbagte opskrift her.

PT60M

Ølkage

6-8 portioner    60 min.
6-8 portioner
Ingredienser
  • 500 g hvedemel
  • 400 g muscovadosukker eller brun farin
  •  2 tsk natron
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt nellike
  • ½ tsk stødt allehånde
  • 3 1⁄2 dl mørk øl eller hvidtøl, jeg har brugt en mørk ale julebryg fra Nørrebro Bryghus.
Udskriv opskrift
60 min.
Fremgangsmåde

valdemarsro youtubeSe videoen, hvor jeg viser opskriften her >>

 

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og rør derefter øl i. Rør til dejen er helt jævn og hæld den så i en sandkageform beklædt med bagepapir eller grundigt smurt med smør.

Bag ølkagen i ovnen ved 175 grader i 45-60 minutter.

Når ølkagen er færdig tages den ud af formen og afkøles let på en bagerist, inden der skæres gavmilde skiver som smøres og spises med iskoldt smør.

Ølkagen kan sagtens holde sig i nogle dage, i en lufttæt bøtte eller lign, ved stuetemperatur.