Limoncello
Her får I min opskrift på hjemmelavet Limoncello, den klassiske italienske citronlikør, som smager friskt og sødt og er virkelig god til sommerens cocktails.
Den hjemmelavede citronlikør smager enormt lækkert og så er det hyggeligt at lave. Likøren kan nydes som den er, i små glas med isterninger. Den er obligatorisk i den lækre cocktail limoncello spritz og er også meget anvendelig i søde desserter og som fx en glasur eller frosting til kager.
Det er nemt at lave sin egen limoncello.Når du presser citroner til fx en limonade eller citronkage, er det oplagt at lave en flaske citronlikør – limoncello – af citronskallerne. Man kan fylde citronskallerne på beholderen med vodka over en periode på 3 uger, og så samlet set bruge lidt ekstra citroner, da de ikke alle får lov at trække smag i hele perioden.
Prøv også: opskrift på limoncello Spritz >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 liter
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Limoncello
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 8 øko citron
- 70 cl vodka
- 1 dl citronsaft
- 350 g sukker
Skær den yderste millimeter af citronskallen af – brug fx en tyndskræller. Gå skallerne efter og skrab eventuel hvid hinde af den indvendige del af skallerne. Kom citronskallerne i et stort syltetøjsglas og hæld vodka citronsaft og sukker i. Rør det godt sammen, læg låg på og lad det stå på køkkenbordet i 1-2 uger. Hæld derefter gennem en sigte med et rent klæde i.
Hæld på flaske og lad drikken trække smag i minimum 2 uger.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Ann-Christine.
Først tak for dine gode ideer – de bliver vel modtaget.
Jeg har et indspark til en Lemoncello som i hele min gourmet omkreds prises højt.
Jeg gør som du, skræller den gule hinde af citronen uden at tage det hvide med som jo giver en bitter smag – heller skallerne ned i et stort glas med patent låg og tilsætter vodka.
Så presser jeg alle citronerne for saft og sier evt citron sten fra samt en del af citron kødet men ikke al kød. Herefter blander jeg citron saften med sukker og varmer det op uden at koge ind til sukkeret er opløst og sætter det i køleskabet hvor det trækker. Efter to uger sier jeg citronskallerne fra vodkaen og iblander citron sukker lagen og hælder det på flasker som jeg så lader trække yderligere 2 uger.
Bedste hilsener
Hans
Hej Hans
Tak for din søde hilsen, det lyder spændende og som en god fremgangsmåde.
Det vil jeg da prøve at teste næste gang.
Kh Ann-Christine
Hej! Forstår jeg opskriften korrekt, hvis sukkeret ikke skal smeltes/opvarmes først? Men blot puttes i sammen med de andre ingredienser samtidig ? Jeg har lige lavet din opskrift, men sukkeret har bare lagt sig for neden, og nu bliver jeg i tvivl om det vil blive opløst ordentligt
Hej Zazcha
Jeg plejer ikke at koge det op, men blot som beskrevet. Du kan evt røre det igennem efter en dags tid og se om det ikke bliver fint opløst. Det oplever jeg at det gør.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Det ser lækkert ud – jeg har samme problem med krystallisering, men jeg forstår på dit svar, at det ikke gør så meget, om det er koldt, når man hælder det på vodkaen?
Jeg forstår ikke helt denne formulering: “Man kan fylde citronskallerne på beholderen med vodka over en periode på 3 uger, og så samlet set bruge lidt ekstra citroner, da de ikke alle får lov at trække smag i hele perioden” – mener du, at man kan fylde på i op til 3 uger? Men hvad mener du så med at bruge lidt ekstra citroner?
vh Anna
hej Anna
jeg har testet opskriften igen med en anden fremgangsmåde hvor jeg blander det hele på en gang. Det fungere faktisk endnu bedre og giver ingen krystallisering.
Den er opdateret nu, inkl omformuleringen af det sidste punkt du nævner.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine