Artiskokker med rørt smør


Kogte artiskokker med rørt smør tager ikke spor lang tid at lave, og det er en temmelig nem ret at diske op med.
Vi foretrækker at serverer de kogte artiskokker med rørt smør – det hænger bedre ved artiskokbladene end ikke rørt smør – og smør og artiskokker er virkelig lækre i selskab sammen.
Man kan også gratinere artiskokker i ovnen eller tilberede dem på anden vis.
Men her får du vores foretrukne artiskok opskrift …
Prøv også: skønne opskrifter på forretter >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kogte artiskokker med rørt smør
- 4 artiskokker
- 0,50 citron
- 75 g smør
- 3 spsk cremefraiche 18 %
- flagesalt
Rørt smør
Rør stuetempereret smør med creme fraiche, smag til med salt, peber og måske et par dryp citronsaft eller lidt citronskal.
Stil smøret på køl til artiskokkerne er klar.
Artiskokker
Sæt en stor gryde med vand, citron skåret i skiver og salt i kog. Skær stokken af artiskokkerne og kom derefter artiskokkerne i det kogende vand.
Kog i 20 minutter og tag derefter artiskokkerne op og lad dem dryppe lidt af.
Servering
Server de hele artiskokker ved bordet, hvor det nederste af de skønne blade spises og dyppes i den rørte smør.
Til slut er der i artiskokkens midte en masse ‘hår’ som skal fjernes forsigtigt med en ske. Nedenunder dem er artiskokhjertet, som smager helt fortryllende skønt.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kære Ann-Christine
Jeg har læst et sted at artiskokker hører til tidslerne. Og så tænkte jeg om der vokser vilde tidsler her i landet, som man kan spise på samme måde som artiskokker?
Venlig hilsen Allan
Hej Allan
Mig bekendt er der ikke … men måske du kan prøve at spørge en garvet sanker. Der er flere rundt i landet der holder kurser mv i vilde spiselige planter.
Kh Ann-Christine
Jeg vil koge artiskokkerne lidt længere så bladene let falder af og ikke er for sprøde at bide i
Hvad ville være godt at servere til hovedret efter artiskok på en varm sommerdag (frokost)? PFT, Gitte
Det kan være meget forskelligt, men fx denne pasta med rejer vil være skøn :)