Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kold-gulerodssuppe/

Kold gulerodssuppe med kokosmælk og lime

Lækker kold og læskende gulerodssuppe som mætter rart på en varm solskinsdag (man har vel lov at håbe, ik´) – og så er den virkelig fin at servere som en lille forret. Hvis der er rester, så kan den altså også sagtens serveres ala frokostsmoothie, hvilket gør den ret praktisk at have med på madpakke.

Gulerødderne får en del sødme, når de koges og det justere jeg gerne til med ingefær, lime, salt og peberfrugt. Fyldig smag fra kokosmælk afbalancere det hele så fint.

Prøv også: min bedste opskrift på gazpacho kold tomatsuppe >>

PT2H

Kold gulerodssuppe med kokosmælk og lime

Tid i alt2 timer
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed2 dage
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakkede
  • 1 stængel citrongræs, flækket
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 750 g gulerod, skåret i tern
  • 1 gul peberfrugt, skåret i tern
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl kokosmælk
  • 1 tsk rørsukker
  • 2 øko lime, saft og fintrevet skal
  • salt
  • sort peber
  • Basilikumolie
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 0,50 dl olivenolie
  • Til servering
  • 0,50 agurk, i små tern
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv 
Fremgangsmåde

Sauter løg og hvidløg i olivenolie i en gryde ved middel varme, til de er bløde og klare.

Tilsæt citrongræs, ingefær, gulerødder, peberfrugt og grøntsagsbouillon. Lad det simre, til gulerødderne er møre.

Tag citrongræs op af gryden og blend suppen, til den er cremet og lækker. Juster derefter både smag og konsistens med kokosmælk, et nip sukker, limesaft og fintrevet ­skal, salt og peber. Sæt derefter suppen på køl i cirka 3 timer eller i fryseren i ca. 30­-40 minutter, til suppen er helt afkølet.

Basilikumolie
Blend basilikum og olie, til det er ensartet, og olien er flot grøn.

Servering
Blend suppen igen lige inden servering. Server den kolde gulerodssuppe med basilikumolie, små agurketern og friskkværnet peber.