Lakridsmandler med hvid chokolade
Lakridsmandler med hvid chokolade er en nem og virkelig dejlig konfekt.
Den søde hvide chokolade er så skøn sammen med sprøde mandler og rå lakrids.
En dejlig hapser og mængden kan justeres op og ned, så det lige passer med hvad man evt har til overs af chokolade fra at lave anden konfekt der skal overtrækkes med hvid chokolade.
Prøv også: min bedste opskrift på brunkager >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Lakridsmandler med hvid chokolade
- 100 g hvid chokolade, Finthakket
- 150 g mandler
- 1 spsk rålakridspulver
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom 2/3 af chokoladen i et vandbad og smelt under omrøring. Tag af varmen, så snart temperaturen i den smeltede chokolade er 45 grader.
Rør resten af den finthakkede chokolade i, mens temperaturen falder til 28 grader. Når chokoladen er 28 grader og helt smeltet, så hæv forsigtigt temperaturen til 31 grader over vandbad og tag straks derefter af varmen.
Vend mandlerne i chokoladen og derefter i en skål med lakridspulver. Fordel mandlerne på et stykke bagepapir og skil stykkerne fra hinanden med to gafler.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Mums, det skal jeg prøve – som i:
LIGE NU !!!
Et spørgsmål: SKAL mandlerne smuttes?
:-)
Jeg plejer det ikke, men begge dele fungere glimrende :)
Håber det blev godt, selv om jeg har været lidt stille i kommentarfeltet weekenden over (har været på fodboldweekend med børnene ;))
Det er helt ok – familien skal altid have 1. prio :-) Tak for svaret nu. Jeg smuttede dem ikke, og det smagte vildt godt – tusind tak for inspirationen og god dag :-)
Hvor er det godt at høre :)
Rigtig skøn dag til dig også ♡
Hej
Hvor lang tid kan de mon holde sig?
Jeg skal holde barnedåb om et par uger og tænkte de her skulle med på kagebordet.
Mvh Rebecca
Herhjemme holder de ikke så længe ;) Har man rygrad, så kan de snildt holde sig en uge eller to ;)
Vil bare lige sige, mange tak for de mange lækkert opskrifter man kan finde på din blog
Mvh Jette
Tusind tak, Jette. Jeg er jeg glad for og synes bare det er så skønt når de bruges :)