Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/maj-glaeder-jeg-mig/

I maj glæder jeg mig til …

Maj måned er en af mine favoritter – det er nu det hele spirer, springer ud, blomstre og tager fart. Hjemmedyrkede krydderurter der er helt uden sammenligning med de købte af slagsen, fyldt af smag, saft og uhm-faktor. Solvarme dage (jeg krydser fingre), grillaftener, blå himmel og forårsgrønne bøgetræer.

Så snart solen skinner og temperaturen er over de 20 grader, så er det bare om at smide alt hvad man har i hænderne – hvis muligt – og holde sommer. Udendørs. I haven, parken, ved stranden, haven, havnen eller hvor nu muligheden lige er. Det gode vejr kan vi ikke tage for givet, men så meget desto mere værdsat er det til gengæld.

I maj måned glæder jeg mig til …

  • At fejrer mine børns 9 års fødselsdag og de glæder sig begge rigtig meget til fødselsdagsfester og familiehygge. Det er sådan en særlig dag, når ens børn har fødselsdag. Både for dem og for os ♡
  • Lune sommerdage. Vi fik lige snerten af det et par dage i april. Temperaturer over 20 grader og jeg var hooked. Mere af det, tak ;) Drømmer meget om grillmiddage i haven, sommerlæsning på liggestolene og den nydelse det er at leve udendørslivet.
  • At se alt det jeg har plantet i haven spirer og vokse. Jeg har anlagt et stort staudebed i sommerhuset og omlagt og udvidet vores staudebed herhjemme. Det bliver så fint begge dele.
  • Plante mine forspirerede sommerblomster ud i haven. De er skønne i krukker, men også som fyld i nyetablerede staudebede.
  • Alle de mange helligdage denne måned. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg som selvstændig tidligere oplevet det lidt ambivalent med alle de helligdage i foråret og nærmest som en hæmsko, hvor jeg ikke får fridage, men at der bliver taget arbejdstid fra mig, som jeg så må arbejde ind med dobbelt hastighed, sene aftener og lange arbejdsdage… ups – jeg lytter mig til hos flere, at jeg ikke er den eneste. Men det har jeg ikke lyst til, så da jeg blev bevist om det for noget tid siden, valgte jeg at ændre mine tanker ift dette  – så den seneste tid har jeg valgt at sænke farten og give mig selv lidt mere ‘ægte’ fri uden kamera og tanker om indlæg. Det er rart!
  • Apropros førstnævnte, så har jeg overvejet lidt at lave nogle (mad?)traditioner herhjemme til Kr. Himmelfartsferien og pinsen – har I mon nogle faste traditioner til de dage, så del endelig ideer og inspiration :)
  • Snobrød og bål – jeg elsker det! Ikke nok med at det er super hyggeligt, det smager jo også enormt lækkert. Hvis man vel at mærke har lidt  tålmodighed med de bålbagte brød og ikke brænder dem af over ilden.
  • Mors dag hygge – vi plejer at spise super lækker hjemmelavet brunch, som Martin, Johan og Julie hjælper hinanden med at lave og forkæler mig med.
  • En masse skønne og sjove haveprojekter i sommerhuset. Vi tager det helt i det tempo, der er rart – så der er absolut intet hastværk med den have. Sommerhushaven er gør det selv og altid med god tid, og vi taler om at i maj vil Martin og Julie bygge et brændeskur. Martin og Johan vil bygge to fodboldmål og min plan er at forandre den nuværende carport derude til en fortryllende pergola med blåregn, klematis og klatreroser over en skøn terrasse.
  • En middag med familien i haven og på menuen pil selv rejer, krabbeklør og kølig hvidvin. Det elsker jeg.

Del endelig jeres fine planer for maj måned i kommentarfeltet. Jeg elsker at læse dem og de er meget værdsat!
Det er så herligt og hyggeligt, når I også deler ♡

Læs alle tidligere månedslister lige her >>

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Lis Madsen:
    5. maj 2018 kl. 19:49

    Hej AC.
    Det lyder dejligt, det du glæder dig til. Skønt billede fra din have.
    I disse dage er det vejret, der er den helt store glæde. Skønt at kunne være udenfor hele dagen. Lige p.t. glæder jeg mig over de store knopper på kirsebærtræerne på stien og idag kan jeg se, at nogle enkelte stykker er sprunget ud.?Ha’ en rigtig dejlig maj måned.
    Kh Lis

    • Ann-Christine:
      7. maj 2018 kl. 10:20

      Ja, det er virkelig helt vidunderligt! Det bliver så smukt når de alle springer ud i det fineste lyserøde tag hen over stien ♡
      Dejlig sommervejrsdag til dig
      Kh AC

  • Pia:
    4. maj 2018 kl. 14:59

    Åh, hvor er det et skønt foto! Jeg glæder mig i den grad til havehygge i maj – både i beden og på terrassen. Så håber jeg bare at vejret bliver lidt bedre :)

    • Ann-Christine:
      7. maj 2018 kl. 10:15

      Og det har jo virkelig været helt vidunderligt hele weekenden ♡ Vi stornyder det og håber det holder ved længe :)

  • michelle:
    3. maj 2018 kl. 12:41

    er total vild med din blog! :) den har reddet mange middage herhjemme med alle de lækre opskrifter ;)

    • Ann-Christine:
      4. maj 2018 kl. 13:08

      Hvor er du sød! Det er jeg glad for at høre, kan du tro ♡

  • Vis alle 15 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.