Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/oktober-maaned-glaeder-jeg-mig/

I oktober måned glæder jeg mig til

i oktober

Det er lunt nok til, at man sagtens kan drikke en kop kaffe udendørs i solen, men også samtidig begyndende sprødt i morgenluften, mørkt om aftenen, enkelte ruskende regnvejrsdage hist og pist, bladene begynder så småt at skifte farve og det er høsttid i haven.

Er så vild med denne årstid – den kalder jo virkelig på hyggegenet inden i ♡

I oktober måned glæder jeg mig til: 

  1. efterårsferie hvor der er tid til langsomt tempo med familien herhjemme og en spændende udflugt sammen til Sjælland – læs også her hvor jeg deler 20 gode ideer til efterårsferien
  2. at plante forårsløg i haven – og i græsplanen. Jeg synes det er så fint når små vintergækker og blålilla skilla titter frem i græsplænen, så en smule af dem skal vi blandt andet have, sammen med anemoner, tulipaner og vibeæg i et blomsterbed
  3. at drikke varm chokolade og fordybe mig helt og aldeles i at læse en god bog
  4. Købe årskort til og besøge både den gamle by og Aros – har besluttet os for at være endnu bedre til at ‘bruge’ vores skønne by og tage på små ture
  5. at skære græskar og lave søde og uhyggelige lygter
  6. Besøge det nye foodmarked i Aarhus – regner med at Martin og jeg skal have en hverdagsdatedag efter efterårsferien, hvor vi tager på tur sammen.
  7. I skoven og samle kastanjer, smukke blade og bare dufte til efteråret.
  8. Tænde bål i haven og grille snobrød, som vi fylder med alt muligt godt.
  9. At lave simremad, sylte, henkoge, samle frø i haven til næste år – og sætte en dag eller to af til virkelig at nyde at pusle med den slags efterårssysler
  10. Lave hjemmelavede lækre og luftige æbleskiver – for dét er altså bare lækkert!

Se sidste års oktober liste her og forrige år her

Hvad står der på jeres liste af skønne oktober planer?

græskar

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Nicoline:
    6. oktober 2016 kl. 10:53

    I Oktober glæder jeg mig:

    ¤ Til at holde efterårsferie med mine børn. hygge og nok bage eller lave andre små projekter sammen.
    ¤ At fylde fryseren op med nemme løsninger til madpakken og aftensmaden
    ¤ En tur i den smukke efterårsskov.
    ¤ At lave smukke græskatlygter.
    ¤hygge indendørs med varme drikke, lune retter , tæpper og ild i brændeovnen.
    ¤At mødes med min familie til lækker mad og hygge.
    ¤ at gøre haven vinter klar.
    ¤ En tur i Zoo

    i det hele taget står oktober på HYGGE -det er sådan jeg elsker efterår.

  • MaleneL:
    6. oktober 2016 kl. 08:42

    Dejlige oktoberplaner ;-)
    Vi skal en uge til Rom med vores tre børn. Jeg glæder mig meget til at gense Rom, det er mange år siden jeg sidst var der. Vi kommer nok ikke til at få det sædvanlige ud af at besøge byen, når vi har små børn med. Men is og pizza er jo også rart :-) Og det er meget vigtigt for os, at vores børn lærer at rejse og kommer til at holde af det, så vi klør på…
    Derudover er jeg ved at forberede mig på at starte på arbejde til november efter endt barsel… Det indbærer blandt andet at børn bliver hentet meget tidligt, der bliver bagt i umådelige mænger, læst bøger, hygget og al den slags, som det måske bliver lidt knapt med, når hverdagen ruller sig ud.

    • Ann-Christine:
      6. oktober 2016 kl. 11:30

      Årh, hvor lyder det fantastisk med en rejse til Rom. Rigtig god tur til jer, det er en fantastisk smuk by – som jeg også gerne vil tilbage til engang og vise mine børn.
      Så skønt at få stornydt tiden i den sidste del af barslen – rigtig god fornøjelse med det hele <3

  • Ulrikke Graversen:
    6. oktober 2016 kl. 08:41

    Uh det er jo en fantastisk liste og den rammer lige spot on for hvad jeg har planlagt for efteråret.
    Håber der bliver tid og overskud til det hele, med alt for meget arbejde og opgaveskrivning. Ellers må man jo lave tid til det. Ellers bliver efteråret en lidt for trist tid.

    • Ann-Christine:
      6. oktober 2016 kl. 11:28

      Ej, hvor skønt!
      Og hvis man bare når en lille smule af alt det gode hist og pist :)

  • Vis alle 13 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.