Kyskager med lakrids
Sprøde og lækre lakrids kyskager ♡
Lakridsmarengs bagt som kyskager som er skønne til desserter, at pynte kager med, spise i en trifli som Eton Mess med søde sommerjordbær, eller de kan serveres til is eller koldskål.
Jeg bruger flormelis for at få helt hvide, fine og glatte marengskys. Men du kan også bruge sukker eller rørsukker for et mere rustikt look og en lidt karamelliseret smag.
Prøv også: min opskrift på Eton Mess >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 40 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Lakrids kyskager
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 125 g æggehvider
- 200 g flormelis
- 1 knivspids rålakridspulver
Pisk æggehviderne helt hvide, luftige og til de danner toppe. Pisk flormelis i lidt efter lidt til al flormelis er brugt og pisk derefter et nip salt i. Pisk til marengsmassen er blank sej og danner flotte toppe, der kan holde formen.
Kom i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt kyskager på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 80 grader varmluft eller med tørrefunktion ved 80 grader i 45-60 minutter. De er færdige, når de slipper bagepapiret uden problemer. Sluk ovnen, sæt lågen lidt på klem og lad kyskagerne stå i ovnen, til den er kold.
Drys med lakridspulver inden servering
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej. Jeg har lavet fine lakridskys efter din opskrift. De ser fine ud, men de hænger fast i bagepapiret selv om de er små, og har fået 1t 10 min ved 80 gr. Varmluft 😒 Kan jeg gøre noget for at de ikke hænger fast ?
Hej Birgitte
Måske kan det hjælpe at sætte det varme bagepapir med kys oven på et letfugtet viskestykke, så der dannes en anelse kondens. Jeg tør ikke sige om det virker ved kyskager, men det er et godt trick ved fx rouladebunde, så du kan evt prøve det af. jeg plejer at bruge en skarp bagespartel til at skære de få der klæber til papiret fri.
Kh Ann-Christine
Super opskrift har lige lavet to plader små kys bagte den 55 min nu står de til tørre i ovnen og er flotte og smager dejligt.
Mvh Rie
Så dejligt at høre! Tak for din søde hilsen
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Nu har mine kyskager fået 2 timer, kan jeg sætte temperaturen op for at fremme processen?
Hej Josefine
Hvor længe de skal have kommer meget an på hvor store du har lavet dem + din ovn. Her har jeg lavet dem små, lidt mindre end en 2 krone i diameter.
Men ja, du kan skrue lidt op for temperaturen, hvis temperaturen bliver for høj risikere du at de tager farve, så hold gerne temperaturen på under 110 grader, igen meget afhændig af ovnen.
Kh Ann-Christine