Vaniljespecier med citron
I dag vil jeg dele min opskrift på sprøde vaniljespecier med citron med jer.
Vaniljespecier er en dejlig nem småkageopskrift, som giver de skønneste sprøde kager, som er perfekt til jul – men også andre tidspunkter på året, da de netop ikke som så mange andre småkager er spækket med julens karakteriske krydderier.
Smagen af smør og vanilje i en sprød småkage er uimodståelig lækker.
Prøv også: flere skønne opskrifter på julesmåkager her>>
Arbejdstid 10 min.
Antal 100 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vaniljespecier med citron
- 175 g smør
- 110 g flormelis
- 1 æg
- 1 knivspids hjortetaksalt
- 0,50 øko citron, 2 spsk saft og fintrevet skal herfra
- 220 g hvedemel
- 0,50 tsk vaniljepulver
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør smør og flormelis sammen i en skål til det er lyst og blødt. Rør ægget i og opløs hjortetaksalt i citronsaft, og rør det i skålen.
Rør hvedemel, citronskal og vanilje i dejen og saml dejen i to stænger, og kom dem i fryseren i en time eller i køleskabet til næste dag.
Skær småkagerne ud i fine tynde skiver, læg dem på en bageplade med god afstand mellem og bag dem i en forvarmet ovn ved 160 grader varmluft i 8-10 minutter.
Hejsa! Har du et alternativ til hjortetaksalt? :)
Mvh. Maria
Du vil ikke få helt samme resultat med bagepulver eller potaske, desværre. Men du kan prøve at erstatte med en af de to.
Kh AC
har du rullet dejen i perlesukker?
Ja, det er så lækkert og ser fint ud. Det står beskrevet teksten over opskriften :)
Kh AC
Uh dem skal jeg altså prøve at lave. Hvis nu man “kun” ligger inde med vaniljepulver og ikke vaniljesukker – kan det så bruges i stedet?
Tak for alle de gode opskrifter! :-)
Ja, det kan det sagtens og jeg ville bruge en lille tsk vaniljesukker i stedet.
Tak for din søde hilsen og rigtig glædelig jul
Kh AC
Kan man rulle dejen ud og udstikke forme, i stedet for at rulle og skære skiver? :)
Jeg har ikke forsøgt mig med det, men det er da forsøget værd :)
Kh AC
Hvor meget citronsaft og -skal bruger du, sådan cirka?
har lige opdateret nu, så det står klart :)
Meget blød dej – svært at arbejde med. Spændt på resultatet.
På køl nu.
Mvh.
Anne Marie.
Hvor længe kan de holde i fryseren? Generelt småkagedej. Som brunkager, pebernødder, specier, finskbrød, m.m.
2-3 måneder i fryseren kan det fint holde sig og det gælder helt generelt for småkagedej inkl dem du nævner her :)
Kh AC
Hvor lange og brede skal stængerne være, når man ruller dem?
Mvh. Eva
mener du ikke at ægget skal bruges til at få sukkeret til at hænge fast når du ruller dejen i sukker ?
Ægget skal i dejen.
Du kan sagtens rulle dejrullen i æggehvide og derefter perlesukker (som man gør med fx håkonskager), eller blot rulle og trykke den lidt ned i perlesukker hele vejen rundt.
Kh AC
Alt for blød og klistret dej, slet ikke til at arbejde med
Den sætter sig i fryseren, når du kommer den i fryseren i en time, så bliver den fast og nem at skære.
Glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej
håber du nyder den tidelige julehygge<3
jeg har haft nogen hårde tider med stres og angst og en af jeres gode småkager hjælper bare ALTID på mit humør!!!!! din opskrifter er bare fantastiske, men jeg vil dog putte lidt mere vanilje sukker i, men det smag er jo smag og behag ;)
store stres hilsner til dig fra din trofaste bager veninde
love u xoxo
Hej Josefine
Mange tak for din søde hilsen, jeg er rigtig glad for at høre du har glæde af mine opskrifter
Rigtig glædelig jul :)
Kh Ann-Christine
Kan man evt smide lidt hvid chokolade i også?
Ja, det er også lækkert.
Eller du kan dryppe lidt streger af tempereret hvid chokolade over de færdige småkager.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Vi har lavet disse denne december. Jeg fik nok lavet dem for små, og muligvis også for tykke. De er slet ikke sprøde, som jeg havde forventet af en småkage.
De har en skøn syrlighed! De er virkelig lækre.
Dog udebliver jule-fornemmelsen og jeg synes de passer bedre til et sommer-kagebord.
Hejsa. Jeg er lidt forvirret. Under ingredienser står der at man skal bruge 2 spsk citronsaft og revet citronskal. Men nede i beskrivelsen står der kun kun at man skal røre 1 knsp hjortetaksalt op i 1 spsk citronsaft. Hvad skal der ske med resten af citronsaften og med citronskallen? 🤔
Ellers fantastiske opskrifter. Det er ofte her jeg søger hen for ar finde inspiration og hjælp ❤️
Hej Jeanette
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for!
Fremgangsmåden er rettet, så det står mere klart nu
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine