Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aebletoddy/ Drikkevarer Efterår, Halloween, Varme drikke, Vinter

Æbletoddy

Varm og krydret æbletoddy er så lækkert efter en god frisk vandretur i skoven eller ved vandet – også perfekt til efterårs- og vinterdage i haven med bålhygge og snobrød eller anden bålmad. Den krydrede æbletoddy kan sagtens laves en dag eller to i forvejen og varmes inden den nydes.

Til de voksne er det lækkert og giver ekstra varme med lidt rom æbletoddyen, som derefter minder meget om den drink der kaldes en Mulled Apple – Hæld den på termokande og server på en efterårsaften med bål i haven og søde gæster.

Prøv også: Mine bedste opskrifter på suppe >>

Æbletoddy
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT15M6
Ingredienser
  • 1,50 liter æblemost, eller ufiltreret æblejuice
  • 2 kanelstang
  • 1 vaniljestang, flækket
  • 10 hele nelliker
  • 2 stjerneanis
  • 10 peberkorn
  • 1 knivspids muskatnød
  • 1 øko citron, saft og fintrevet skal
  • Til servering
  • 1 spsk honning
  • 1 æble, skåret i både
  • 1 dl lys rom, til de voksne (kan undlades)
Fremgangsmåde

Kom alle æblemost, kanel, flækket vaniljestang, nelliker, stjerneanis, peberkorn, muskatnød og fintrevet citronskal i en gryde og varm langsomt op til kogepunktet under omrøring.

Læg låg på, sluk varmen og lad krydderierne trække smag i 30-45 min.
Sigt krydderierne fra – tag kanelstang og stjerneanis fra til pynt i drikken –  smag den lækre æbletoddy til med honning, citronsaft og evt. rom til de voksne.

Hæld på termokande eller i kopper med æblebåde og nyd.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad