Rabarbersnitter


Rabarbersnitter er en ganske herlig spise og super skøn måde at bruge rabarber på.
Udover rabarber, så kom jeg også nogle friske jordbær i marmeladen. Man kan sagtens bruge jordbær fra frost – og kombinationen af jordbær og rabarber giver bare den skønneste sommersmag i sådan en lækker rabarbersnitte, som er en smule grovere i konsistensen end mine hindbærsnitter som er mere som en skøn klassisk hindbærsnitte. Begge dele er godt og begge opskrifter, kan jo fint mikses på kryds og tværs med hindbærmarmelade enten alene eller sammen med rabarber.
Rabarbersnitter med jordbær
- Rabarber og jordbær marmelade
- 10 stængler rabarber, rengjorte og skåret i tern
- 10 jordbær
- 1 knivspids vaniljepulver
- 90 g sukker
- Kagedej
- 1 knivspids vaniljepulver
- 50 g flormelis
- 60 g mandelmel
- 150 g hvedemel
- 50 g havregryn, grovvalset
- 0,25 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- 150 g smør, stuetempereret
- 1 spsk vand, evt
- 3 spsk havregryn, grovvalset, til at drysse over
Rabarber/jordbærmarmelade
Flæk den ene halve vaniljestang på langs og skrab kornene ud. Bland dem med sukker og kom derefter sukker, vaniljestang, rensede jordbær skåret i kvarte og rabarber i tern i en gryde. Kog det op og lad det simre ved lav varme i 15-20 minutter. Lad marmeladen køle af inden den smøres på rabarbersnitterne.
Kagedejen
Flæk den anden halve vanilje stang og fordel kornene derfra med flormelis. Bland det godt sammen med mel, mandelmel, havregryn, salt og bagepulver.
Smuldr smøret deri og ælt dejen godt sammen. Kom evt en spsk vand i, hvis den er svær at få helt fint og glat.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til en stor firkant med en højde på ca 3 mm. Drys havregryn over dejen og tryk det lidt ned i dejen – bages i en forvarmet ovn i 8-9 minutter ved 175 grader varmluft.
Tag dejen ud og lad den køle lidt af.
Dejen knækker og smuldre nemt, så man skal være lidt varsom med den og evt tage et skærebræt eller lign til hjælp, når man skal flytte på dejen.
Smør den ene halvdel af kagen med rabarber og jordbærmarmelade og læg dem anden halvdel over. Skær små fine rabarbersnitter som er klar til servering, men også fint holder sig sprøde en dag eller to.
Opbevaring
De opbevares bedst tørt og lidt køligt ved omkring 18-20 grader. Men endelig ikke i køleskabet, for så bliver de bløde.
Hvor ser den kage bare fantastisk skøn og sommeragtig ud :-) Den må prøves snarest. Jeg overvejer at bage den til mine kollegaer, inden jeg tager af sted på 3 ugers sommerskole i Italien.
Hav en rigtig dejlig solskinsfredag :-)
Det var da alletiders ide og mon ikke dine kollegaer vil være enige ;)
Og hvor lyder det som en vidunderlig sommer du går i møde med sommerskole i Italien, jeg bliver jo helt nysgerrig på hvad det går ud på ;) Herhjemme drømmer vi pt om at køre gennem Italien i en sommerferie på 4-5 uger og bare nyde naturen, maden og kulturen.
Ha´ en smuk og skøn sommer, og med masser tiramisu og lækre pizzaer
Dejlig weekend til dig også
Kh AC
Uhh sådan en roadtrip lyder fantastisk… Jeg tænker på det hver gang, jeg sidder med min “Jamies Italien”-kogebog af Jamie Oliver. Der er så mange fine historier og smukke billeder i.
Jeg skal på sommerskole lidt udenfor Firenze ifm. mit ph.d.-studie. Vi skal lære om epidemiologi og statistik ift. sygdomme og helbredsforhold generelt. Men der skulle også være tid til at nyde Toscana og byen Firenze. Så det bliver en kæmpe oplevelse.
Kh Kathrine
Ej, hvor fantastisk at kunne kombinere spændende studie med et ophold tæt på Firenze – der er da virkelig lagt op til en fantastisk sommer!
Rigtig god fornøjelse :)
Kh AC
Uh, det må jeg prøve – jeg synes nemlig hindbærmarmelade ofte er så sødt, særligt hvis man putter glasur på toppen. Også selvom, jeg altid blander flourmelisen op med citronsaft, frem for vand. Derfor laver jeg det oftest med egen solbærmarmelade, for det syrlige touch er altså så fint modspil. Så rabarber lyder skønt.
– A
Det kan jeg sagtens følge dig i – elsker hindbærmarmelade og hindbær i det hele taget, men når der så er glasur også, så bliver det hurtigt lidt for sukkersødt :)
Lyder skønt med solbær!
Kh AC
Hvor ser de bare skønne og sommerlige ud! Jeg er vild med rabarber, så jeg er rimelig sikker på, jeg vil elske dem her :)
Så dejligt <3
Hvor se de lækre og sommerlige ud:-) Jeg overvejer at lave dem til en flok veninder…
Kan de mon fryses ned?
Lyder skønt!
Jeg har ikke prøvet det, så må være dig svar skyldig på det.
Du skriver 10 stængler rabarber. Jeg har fået en stor pose af farmor, men de er rengjorde og skåret i tern.
Hvor mange gram, skal der ca bruges?
De stængler jeg bruger er ikke så store, da det er jordbær- og vinrabarber. Jeg vil tro, det er omkring 150 gram, men det er cirka anslået.
– juster endelig sukkermængden, så den passer til.
Lækker opskrift:-) Skal afprøve den om lidt. Kan man mon bruge alm. Finvalsede Havregryn?
Mvh Maria
Ja, det kan du sagtens :)
Rigtig god fornøjelse med dem
Kh AC