Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/skoenne-sommerdesserter/

8 skønne sommerdesserter til weekenden

sommerdesserter

Hjemmelavet koldskål med lækkert tilbehør – opskift her 

Vel hjemme efter et par fine dage i København og nu er jeg mere end klar til at holde dejlig solskinsfyldt weekend snart. Har planer om at lave en iskaffe om lidt og så bare nyde en stille halv time i haven med en bog, inden jeg vil sætte mig ved computeren nogle timer og svarer kommentarer, mails og lave nyhedsbrev med næste uges madplan til at sende ud senere på dagen.

Og så hente Johan i skole og lige samtidig nå at give Julie et kram inden hun suser videre til en legeaftale. Hjem og hygge, spise is, læse Anders And blade og andre gode ting. Det er temmelige fine planer, synes jeg!

Weekenden bliver sådan helt stille og rolig. Jeg har planer om at vi mindst skal have 2 skønne sommerdesserter på menuen – og iskaffen er nærmest obligatorisk. Da jeg var ved at finde lidt inspiration til hvad jeg selv havde lyst til at lave – fandt jeg så meget godt her på siden, så det var oplagt at lave et samlet inspirationsindlæg til jer med sommerdesserter. Derudover skal vi mest være hjemme, afsted til en enkelt fodboldkamp med fodboldbørnene – og så skal jeg en tur ind til P1s Litteraturfestival, som afholdes her i Aarhus og hvor jeg er inviteret ind som gæst til en lille bid af indslaget. Det skal nok blive en fin oplevelse også og måske bliver jeg endnu mere inspireret til god sommerlæsning.

Ha´ en rigtig dejlig weekend alle sammen ♡

kammerjunker

Hjemmelavede kammerjunker – opskrift her

iskaffe opskrift

Iskaffe – opskrift her og husk endelig kaffeisterninger og vaniljesirup

jordbær med fløde

Jordbær med fløde – opskrift her 

rabarbersuppe med jordbær

Rabarbersuppe med jordbær – opskrift her

Eton Mess opskrift

Eton Mess med jordbær, flødeskum og kyskager – opskrift her 

vietnamesisk iskaffe

vietnamesisk iskaffe – opskrift her

rabarberkage crumble

Rabarberkage med crumble på toppen – opskrift her

4 kommentarer
  • Rikke skrev:
    3. juni 2016 kl. 16:13

    Skønne weekend-planer.

    Her står den på frivilligt arbejde i fodboldklubben i aften. Svigermors fødselsdag i morgen formiddag og min søsters 40 års fødselsdag i morgen aften. Søndag er nok med tømmermænd på, så der skal helt sikkert hjemmelavet fastfood på programmet ?

    Min mand er vild med din iskaffe. Ungerne og jeg er mere til te. Har du en god opskrift på site?

    Go weekend.

    Kh Rikke

  • Heidi Kokborg skrev:
    5. juni 2016 kl. 20:21

    Den iskaffe ser da bare for skøn ud! :)

    • Ann-Christine skrev:
      6. juni 2016 kl. 09:03

      Den er næsten et must her i sommervarmen ;)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.