Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-105/

Små glimt

den gamle by bog
♡ Den gamle by årsbog pynter så fint på hylden – fineste forside billede♡

Lige med ét er jeg pludselig blevet helt og aldeles mættet af vinter.
Den følelse kom buldrende i sidste uge, og nu er jeg simpelthen mættet af sne, frost, kulde, gråvejr og den slags.

Er ellers meget til at jeg må favne den årstid vi befinder os i og holder uendelig meget af at bo i et land med fire årstider. Det er der meget smukt og særligt ved.

Men nu river det i mig for at starte op på det forår, som venter lige om hjørnet og jeg kan mærke, at jeg nok kommer til at tage det meget bogstaveligt i år, at årets første forårsmåned starter på onsdag. Så med mindre det virkelig er kedeligt vejr, så har jeg tænkt mig at finde den gode havestol frem, et varmt tæppe og drikker en skøn kop kaffe i haven for at fejre det.

Hvad med jer?
Kan I også mærke den særlig længsel efter forår, spirende havegrønt, blå himmel, lunere vejr og flere lysere timer nu

forårsblomster

♡forårsblomster – yndlings perlehyacinter ♡
bobler
♡ et glas bobler serveret på hjemmekontoret sent fredag eftermiddag ♡
falafler
♡ falafelfest ♡

– med de gode falafler, hjemmebagte pitabrød og masser godt tilbehør.
Vi har optaget nye opskriftsvideoer og dem glæder jeg mig til at dele med jer snart – vi starter i dag med en videoopskrift på den skønne chili olie, der hører til. I er mere end hjertelig velkomne til at klikke ‘abonner’ her og så får I besked, når de er færdigredigeret og online.

Specielt mine pitabrød er der flere af jer der har ønsket at se en videoopskrift til – og jeg glæder mig rigtig meget til at dele den og de andre med jer, meget snart.

fastelavnsboller_2017

♡I går spiste og bagte vi sidste omgang fastelavnsboller for i år♡
morgensne

♡ vinterhave i sidste uge ♡

10 kommentarer
  • Lone S. skrev:
    27. februar 2017 kl. 08:57

    Her fik jeg smidt gødning og kalk i nogle af højbedene i sidste uge… det er også anden sæson med højbedene her, så jeg glæder mig også lidt ekstra i år…
    Jeg kan se på dit billede fra sidste år, at det var nogle flotte artiskokplanter du havde. Mine nåede nærmest ikke igang… hvad gjorde du? ( og hvad har du gjort her over vinteren?)

    • Ann-Christine skrev:
      27. februar 2017 kl. 09:08

      Hej Lone,
      Alle vores højbede struttede virkelig af sundhed og stort set alt voksede så godt sidste år (undtagen koriander, som jeg så gerne vil dyrke i rigelige mængder). Jeg har en god kompost og sidste år skrev jeg et helt indlæg om jordforbedring og kompost her der står det hele.
      Hen over vinteren har jeg dækket højbedene af med visne blade og i forrige uge tømte vi den ene beholder næsten færdige kompost ud i et af de tomme bede, så den her kan formulde færdigt, inden den fordeles rundt til de andre bede også – vi manglede plads til ny kompost, så det blev lige løsningen, som fungere ganske fint.
      Kh AC

      • Lone S. skrev:
        27. februar 2017 kl. 09:25

        Min kompost er først klar til næste år. I år forsøger jeg mig med hønsemøg og krydser fingre for at det lykkedes!

        • Ann-Christine skrev:
          27. februar 2017 kl. 10:56

          Mon ikke det nok skal det :)

  • Dorte skrev:
    27. februar 2017 kl. 09:21

    Den følelse kan jeg bestemt godt genkende, men så er det jo godt at det er forår på onsdag :-). Kram herfra

    • Ann-Christine skrev:
      27. februar 2017 kl. 10:51

      Jeg håber at vejret er med på den ;) Forårsmildt solskin hepper jeg på ;)

  • Nanna skrev:
    27. februar 2017 kl. 10:52

    Ja, jeg sætter også meget stor pris på årstiderne, og kan nogle gange godt blive en smule træt af at høre på danskere, som konstant brokker sig over vejret ;-) Hver årstid sin charme – synes jeg.
    Men tror det er meget naturligt, at man på denne tid af året længes lidt. Jeg synes dog, at det giver enormt meget til (forårs)humøret, at det er lysere så meget længere allerede nu! Og så hiver jeg foråret indenfor med løgvækster på borde og grene i vaser.
    Mvh Nanna

    • Ann-Christine skrev:
      27. februar 2017 kl. 10:58

      Det er jeg helt enig i – der er så meget charmerende og fint ved de enkelte årstider.
      Og her i slutningen af vinteren er det så lækkert snart at tage hul på foråret
      ♡ Forventningens glæde ♡

  • Camilla skrev:
    28. februar 2017 kl. 21:16

    Åh forår kom nu. Uanset ungerne elsker vinter, så glæder de sig også til at få overtøjet af og “de dumme støvler”.

    Haveaffaldsordningen i kommunen begynder i morgen, og jeg har fyldt den med gamle blade, grene osv. Så synes jeg ligesom det hele bliver sparket igang.

    I år skal jeg forsøge mig med højbede – vi forsøgte sidste år med ting i krukker, men synes ikke det funkede. Det blev bare hurtigt slattent. Vi brugte det nok ikke så hurtigt, som vi skulle.
    Det var vores første år i haven i nyt hus, så vi gjorde ikke så meget, da vi hellere ville nyde at kunne være ude i vores egen have.

    Jeg synes det er svært at finde ud af, hvordan man skaber noget ok i haven, når ungerne egentlig har kapret det meste plads haha.
    Vi skal have nye buske (hække?) og måske have fjernet et træ, der er stort men ikke pænt og det er svært, når man ikke gider at luge og sådan. Og kaktusser kan man jo ikke have i hele haven :-)

    Glæder mig til dine have indlæg :-).

    • Ann-Christine skrev:
      1. marts 2017 kl. 21:40

      Jeg kan så meget følge dig i det der med at det er svært at finde ud af hvordan man skaber en god have der passer til en – vi har selv gået med vores haveprojekt i tankerne i 4 år, hvor det har fået lov at forme, tilpasse og udvikle sig. Det har været så godt og gjort at de vi er endt ud i at lave er helt spot on til os.
      Glæder mig rigtig meget til at dele haveindlæggene måned for måned, året igennem :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.