Sneglekage
Sneglekage er så lækkert og en skøn smovset kage til den luksuriøse weekend morgenmad, fx ved fødselsdage eller anden fejring.
Her får du min skønneste opskrift på smovset kage, med den lækreste luftige krumme og smag i både kage og remonce.
Kagen er særligt skøn når den er en smule lun eller inden for et par timer efter den er bagt, den holder sig ikke så godt til dagen efter.
Prøv også: min opskrift på den skønneste kringle >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 1 kage
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Sneglekage
- 1 dl mælk
- 50 g smør
- 15 g gær
- 1 æg
- 25 g sukker
- 50 g grahamsmel, eller hvedemel fuldkorn
- 1 tsk vaniljepulver, eller kornene fra 1/2 vaniljestang
- 0,50 tsk stødt kanel
- 0,50 tsk stødt kardemomme
- 1 knivspids salt
- 175 g hvedemel
- Remonce
- 75 g smør, stuetempereret
- 50 g sukker
- 40 g brun farin, eller muscovadosukker
- 0,50 tsk stødt kanel
- Glasur
- 1 dl flormelis
- 2 spsk vand eller så glasuren har perfekt konsistens
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Mælk og smør lunes i en gryde under omrøring til smørret smelter.
Tag af varmen og vent et par minutter til temperaturen lige falder en anelse, og blandingen er omkring 38 grader.
Smuldr gær i og derefter æg.
I en ren skål blandes grahamsmel med vanilje, sukker, kanel og kardemomme godt sammen. Rør det i gryden og tilsæt derefter hvedemel lidt efter lidt. ælt godt sammen til dejen er smidig og blød.
Lad den hæve i en skål med et rent klæde over i 30-40 minutter.
Rør remoncen godt sammen.
Rul dejen ud til en lille firkant og smør godt med remonce på.
Rul derefter dejen sammen og skær sneglene ud i en størrelse af ca 3 cm i tykkelsen. Sæt alle sneglene sammen i en rund form beklædt med bagepapir (min form er 24 cm i diameter) hvor de hæver i 45 minutter.
Bag sneglekagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i omkring 17-20 minutter.
Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af på en rist, mens glasuren røres sammen (kom kun en smule vand i så det bliver en tyk sej glasur)
Lad sneglekagen køle lidt af inden glasuren kommes på.
Opskriften er til ca 6 personer
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Valdemarsro,
Har smagt kanelkagen hos veninde og den var super..
Har lagt dejen til hævning natten over og bliver i tvivl om hvor stor “firkanten” skal udrulles til inden jeg smører remoncen på?
Mvh Tove
Hej Ann-Christine.
Jeg vil gerne lave dejen til kagen fredag aften, forme sneglene, samle kagen og lade den hæve natten over på køl inden den skal bages lørdag eftermiddag. Hvor meget gær vil du bruge, når den skal koldhæve omkring 18 timer?
Vh Sofie.
Hejsa
Den ser vildt lækker ud???
Kunne man mon lave den klar, og stille på køl og bage dagen efter?
Tænker at lave den til brunch imorgen formiddag???
Kh Rikke
Ja, det kan du sagtens! Rigtig god fornøjelse og hyggelig brunch til jer ♡
Kh AC
En gang til for….mig?
Med “gøre klar” mener du så, at sneglene gøres helt færdige (lægges sammen med remoncen, skæres ud osv.) så de bare skal direkte i ovnen dagen efter? Eller er det kun dejen, der stilles på køl?
Hej Hanne,
Det er sneglene der laves helt klar i springformen og stilles på køl til næste dag hvor den bages.
Kh AC