Kringle
Nybagt lun kringle med remonce er virkelig et evigt hit!
Her får du min bedste opskrift på hjemmebagt gammeldags kringle med saftig marcipanremonce, rosiner og mandelsplitter.
Den er virkelig skøn og perfekt til kagebordet her i weekenden. En rigtig klassiker og smager bare altid godt. Duften og smagen af nybagt og lun kringle er helt uimodståelig.
Prøv også: min bedste opskrift på bananbrød >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kringle
- Kringle dej
- 15 g gær
- 0,50 dl mælk, lunet til 30 grader
- 125 g smør, stuetempereret
- 20 g sukker
- 2 æg
- 0,50 tsk salt
- 250 g hvedemel
- Remonce
- 100 g marcipan
- 75 g smør
- 75 g sukker
- 1 knivspids stødt kardemomme
- 1 knivspids stødt kanel
- Fyld
- 100 g rosiner
- 40 g mandler, smuttede, grofthakket eller i flager
- Derudover
- 1 æg, sammenpisket til pensling
- 2 spsk perlesukker
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør gæren ud i en skål med mælk og tilsæt derefter smør skåret i små tern, sukker, æg, salt og halvdelen af melet. Rør det hele godt igennem, til det har en ensartet konsistens.
Tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt og ælt dejen grundigt, til den er helt smidig, blød og glat. Dæk skålen med et rent klæde og lad dejen hæve i 30 minutter.
Remonce
Rør marcipan, smør, sukker, kardemomme og kanel sammen i en skål til en ensartet remonce.
Saml kringlen
Rul dejen ud i et rektangel på et meldrysset bord. Fordel remoncen ned langs midten på dejen og drys med rosiner og halvdelen af mandlerne. Fold hver side af dejen ind mod midten og lad siderne overlappe hinanden på midten, så kringlen lukkes sammen. Placer kringlen på en bageplade med bagepapir.
Pensl kringlen med et sammenpisket æg, drys til sidst med perlesukker og resten af mandlerne. Lad kringlen efterhæve i 20 minutter. Klip evt. små snit ned langs kringlen – det giver den et flot mønster, når den bages.
Bag kringlen i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 15-18 minutter, til den er gylden og færdigbagt.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg er i fjeldhytte i Norge og mangler nødder m.m. til fyld. Men så har jeg heldigvis Granola og med smør ,sukker ,kanel ,kardemomme blev kringlen et familiehit
Hej Kirsten
Det lyder simpelthen så lækkert!
Godt tænkt :) – og tak for at dele den skønne variation af fyld.
Kh Ann-Christine
Tak for fine opskrifter, men 0,50 dl mælk ? Er det 25 cl?
Med venlig hilsen – Ingeborg Hansen
Hej Ingeborg
Tak for din søde hilsen!
1/2 dl mælk er lig med 50 ml
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
50 cl er en halv liter, det lille c betyder hundrededel.
50 ml er 0,5 dl, m betyder 1000-del
Hej Svend,
Du har helt ret, tak for at skrive det – jeg har korrigeret tastefejlen nu.
Kh Ann-Christine
Hvad anbefaler du ift. opvarmning i ovn?
Hej Anne
jeg kan allerbedst lide den når den er helt friskbagt, så det går jeg altid efter :) Men har hørt fra andre at de har fint succes med at lune den dagen efter ved 180 grader varmluft, til den er gennemvarm. Måske kan det være glimrende at forstøve den med en anelse vand lige inden den skal bages, så den ikke bliver tør.
Godt nytår
Kh Ann-Christine