Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sund-inspiration/

Sund inspiration

citrus-dessert1

Efter en sød jul, fyldt med lækkerier, konfekt og god julemad, så trænger jeg altid til at starte året ud med at være lidt ekstra sund. Skrue ned for de søde sager for en stund, og i stedet fylde kroppen med vitaminer, salater og smukke sunde sager.
Helt klassisk Januar stil …

Jeg sidder i dag og overvejer på en masse dejlige, sunde retter til menuen herhjemme og til at skrive om på bloggen i den kommende tid. Ikke helt dårligt at starte første dag efter ferien på den måde. (Har dog også en fyldt mail-indbakke, som er blevet lidt forsømt i ferien og som skal tages fat på i dag). Mens jeg finder på nye opskrifter, vil jeg dele et par af de gode gamle, som med garanti kommer til at fylde en del på vores program her i januar.

Citrusfrugterne er super lækre lige nu, og vi har spist masser af klementiner og mandariner i december. Jeg fortsætter citrusfesten i januar og har planer om lækre citrussalater.

eggs

Min morgenmad er ofte scrambled eggs eller en god omelet.

spicy-edamame

Snacker spicy edamamebønner om eftermiddagen, sammen med Johan og Julie.

groenkaalssalat

Spiser masser af kål, mindst 2 gange om dagen til frokost og aftensmad. Gerne ala en grønkålssalat som denne i mange variationer, men jeg er også super glad for fintsnittet rå rødkål, hvidkål og spidskål

blomkaalssuppe

Suppe er altid et meget stort hit herhjemme hos os alle fire. Blomkålssuppen er på menuen hos os i weekenden.

lakridsmandler

Min ‘To the rescue’ snack, er disse lækre lakridsmandler. Smager fantastisk og er rare at have med hvis trangen til chokolade og andre søde sager bliver for fristende.

groen-sund-smoothie

Og indimellem drikker jeg en grøn vitaminbombe, med masser af sunde sager og gode olier. Jeg har ikke en juicer, så jeg blender dem til smoothie og får dermed også alle fibre med.

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Lina:
    2. juni 2018 kl. 18:42

    Hej,
    Jeg er rigtig glad for din hjemmeside, men savner flere sunde opskrifter på større retter. Håber, at du vil tage opfordringen op, da jeg er glad for dine opskrifter :)

    Mvh

  • 3. januar 2014 kl. 16:03

    Sommetider tror jeg næsten, der er sundt at give sig selv det dér overload af sukker og kulhydrat i juledagene – for jeg hungrer også altid efter sund mad, når det bliver januar, og selv min ellers ret madmæssigt konservative mand er med på at skippe kartofler og sukker for en stund :)
    Om jeg kunne få den grønne vitaminbombe ned, ved jeg ikke ;) Men jeg skal vist prøve at spice mine edamemebønner op, ligesom du gør – de ser supergode ud!

    • Ann-Christine:
      4. januar 2014 kl. 11:44

      Tænk, det tror jeg faktisk du har lidt ret i. Man bliver ligesom totalt mættet og jeg føler bestemt ikke, at jeg går glip af noget som helst ved at vælge kager og søde sager fra i en periode nu :) Lige en lille ‘detox’ inden jeg igen kører min sædvanlige ‘alt med måde’ kost.
      God fornøjelse med edamamebønnerne, de er toplækre!

  • Thomas Mortensen:
    2. januar 2014 kl. 21:59

    Første gang på din blog og allerede helt vild med den, super billeder med en masse flotte farver, tager du dem selv – For så gør du det ekstra godt :)

    Scrambled eggs og sundheds smoothie <3 Den må prøves!

    • Ann-Christine:
      3. januar 2014 kl. 10:15

      Hej Thomas,
      Mange tak, det er jeg glad for at høre. Og ja, alle billeder i blogindlæggene har jeg selv taget :)
      Kh Ann-Christine

  • Vis alle 10 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.